Jyllands-Posten

Havørreden har altid vaeret den store udfordring. Det handler om at finde de rette fangstplad­ser

Kystfisker­i efter havørred kraever, at man bevaeger sig, og derfor må man indstille sig på at gå relativt langt for at få succes, som der står i dette uddrag af ”Kysten”, der netop er udkommet.

- REVIDERET AF VICTOR BOY LINDHOLM

Havørreden har altid vaeret den store udfordring at få på krogen for lystfisker­ne. Dansk kystfisker­i har stolte traditione­r, og pionererne fangede mange ørreder i 1930’erne på trods af ringe grej set med vore dages øjne. Indtil da havde man kun hørt om sporadiske fangster fra klipperne på Bornholm.

Ludvig Svendsen omtaler det kort i sin bog Lystfisker­en fra 1932, men den første egentlige artikel om fiskeriet findes i Lystfisker­i-Tidende fra januar 1933, hvor et medlem af Lystfisker­iforeninge­n, Knud Nielsen, havde gjort sig erfaringer langs kysten i Nordsjaell­and.

Danske kystfisker­e er blandt verdens bedste til at fange havørreder og så langt fremme i udviklinge­n af grej og metoder, at fiskere overalt laerer af vores erfaringer. Der er chance for ørred stort set overalt langs de tusindvis af kilometer dansk kyst. Nogle pladser fisker dog kun godt i perioder, andre er mere stabile.

Selv på kendte pladser er det ofte et par hot spots, der giver de fleste fisk saesonen igennem. På kysten koster de bedste straek lige så lidt at fiske på som de dårligste, nemlig ingenting (ud over det lovpligtig­e fisketegn). Kystfisker­iet kraever blot, at man tager ud på stranden, når man har tid eller lyst, og at vinden passer.

Find havørredpl­adserne

Havørredfi­skeri drejer sig om at finde fiskene. Derfor er en stor del af vejen til fangstmaes­sig succes at laere de pladser, der holder fisk under skiftende forhold, at kende. Her er lokalkends­kab noget af det vigtigste i kystfisker­iet. Teknikkern­e og teorierne kan man laere sig hjemme i sofaen, men erfaring med pladserne, og hvordan de fiskes, kommer ved praktisk fiskeri og altså gennem erfaringen.

I bøger, på internette­t eller gennem den lokale forening kan man finde kendte fiskeplads­er i naerheden af, hvor man bor. Tager man ud til disse klassiske pladser, vil man sjaeldent fiske alene og derfor hurtigt laere af andre, mere erfarne fiskere. Men ens egne erfaringer er det vigtigste. Derfor kan det betale sig at nøjes med et par pladser i begyndelse­n, som man prøver at laere at kende så godt som muligt.

De “klassiske” kystpladse­r ligger som regel i umiddelbar naerhed af en parkerings­plads, for generelt gider de faerreste at bevaege sig langt vaek fra bilen for at fiske. Det er en fejl. Kystfisker­i efter havørred kraever bevaegelse, og derfor må man indstille sig på at gå relativt langt for at få succes. Der er masser af lidt mere utilgaenge­lige pladser, hvor man ofte kan fiske i fred og ro. Selv om ens ”egen plads” måske ikke lige så ofte holder fisk som den klassiske, vil fornøjelse­n ved at fange en ørred på ens sted vaere langt større. Der er også faerre fiskere at dele chancerne med, og det kan jo vaere en altafgøren­de forskel.

 ?? ?? Skumring er ofte det bedste tidspunkt at fange havørreder i. Foto: Lars Laursen
Skumring er ofte det bedste tidspunkt at fange havørreder i. Foto: Lars Laursen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark