»Hjertet er en muskel, og jo mere man bruger det, jo staerkere bliver det«
Et stort antal af danskere bliver hjertepatienter i løbet af livet. Ekspert i forebyggelse af hjertekarsygdomme kommer med nogle helt konkrete råd til, hvordan du undgår det.
Hvis man har det godt, får man heller ikke alle de stresshormoner, som hele tiden føjter rundt i kroppen og påvirker alle organerne negativt, herunder også hjertet. Pia Müller, speciallaege i almen medicin
SUNDHEDSMYTEN
Forhøjet blodtryk, blodpropper i hjertet og hjertesvigt. De er alle former for hjertekarsygdomme, og der hører endnu flere til listen, der ifølge Hjerteforeningen rammer mere end 50.000 danskere om året af.
Cirka en halv mio. lever med en, mens hver femte dansker dør af en hjertekarsygdom. Det gør hjertekarsygdommene til den andenhyppigste dødsårsag herhjemme efter kraeft.
Heldigvis er der mange ting, man kan gøre for at forebygge at blive en del af den kedelige statistik.
Speciallaege i almen medicin og praktiserende laege gennem 23 år, Pia Müller, har i flere år beskaeftiget sig med forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme.
Hun kommer her med sine råd til, hvordan og hvor meget man bør motionere for at minimere risikoen for at ende som hjertepatient. En stor del af svaret ligger nemlig gemt i den fysiske aktivitet.
Er motion den bedste måde at forebygge hjertekarsygdomme?
»Det er i hvert fald noget af det vigtigste. Som praktiserende laege har jeg altid haft det sådan med fysisk forebyggelse, at det vigtigste er at finde noget, man elsker at gøre. Faktisk foretraekker jeg at kalde det bevaegelse frem for motion, fordi det på den måde virker mere overskueligt for mange at komme afsted til noget. Det skal gerne blive til nogle gode lystfyldte vaner i stedet for et uoverskueligt projekt. Til at starte med kan det for eksempel vaere at tage trappen og på sigt udvikle sig til at cykle på arbejde.«
Hvor meget bevaegelse er vigtigt, og med hvilken intensitet skal det vaere, før man rent faktisk forebygger hjerteproblemer?
»Det kommer an på udgangspunktet. Det vil vaere en individuel vurdering, men hvis jeg skal sige noget generelt om det, vil det vaere, at man skal bevaege sig hver dag udover det, man gør på sit arbejde. Rigtig gerne minimum 30 minutter som Sundhedsstyrelsen anbefaler det. Tidligere sagde man, at man skulle blive forpustet i 30 minutter to gange om ugen, men det mener jeg ikke er nok. Der er i hvert fald ingen skade sket ved at gøre mere end det, men det er de små skridts princip først og fremmest.«
Kan man sige at gå, cykling, løb eller en anden typisk motionsform er bedre end andre for at forebygge?
»Gør det, som du synes er sjovt. Man får et sundt hjerte af at få pulsen op, så det er egentlig det, som er målet med bevaegelsen. Hjertet er en muskel, og jo mere man bruger det, jo staerkere bliver det. Det kan godt overgøres, og man kan presse sig for vidt, men det ville ikke vaere tilfaeldet for den type motion, som almindelige danskere dyrker. En gang imellem er det også sundt at komme op på ens maxpuls, som er det maksimale antal af pulsslag, hjertet kan praestere i minuttet.«
Hvorfor er det sundt?
»Det er godt for alle cellerne i kroppen, at man kommer op i puls. På den måde danner man forskellige kanaler fra blodet og ind til cellerne. Transmission af blodsukkeret fra blodbanen og over i cellerne øges, jo bedre form man er i.«
Kan man konkret sige, hvor meget man forbedrer sine chancer for at undgå hjertesygdomme med fysisk aktivitet?
»Jeg mener ikke, at det er hensigtsmaessigt at tale om det på den måde, fordi det bliver anbefalinger styret af frygt. Samtidig handler det ikke alene om motion. Vi praktiserende laeger har en tabel, som tager højde for alder, blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Derudfra regner vi patientens risikoscore i forhold at blive hjertesyg, men hvis man kun rykker på én af parametrene, gør det ikke noget drastisk ved risikoen.«
På hvilke områder udover fysisk aktivitet skal man så saette ind for at gøre noget drastisk?
»Rygning er den største synder. Så hvis man gerne vil forebygge hjertekarsygdomme, skal man som det første stoppe med at ryge. Det er også afgørende, at man spiser sundt og sover godt. Vi ved fra forskning, at overvaegtige børn har markant større risiko for at få hjertesygdomme i den tidlige voksenalder. Generelt mener jeg også, at det er vigtigt at leve et liv, hvor man er glad. Hvis man har det godt, får man heller ikke alle de stresshormoner, som hele tiden føjter rundt i kroppen og påvirker alle organerne negativt, herunder også hjertet. Stresshormoner i kroppen får hjertet til at slå hurtigere, og det er ikke sundt. På samme måde har det faktisk også en negativ effekt på hjertet at vaere bange hele tiden.«