Komputer for Alle (Denmark)

Effektivt men ikke fejlfrit sikkerheds­program

-

Bitdefende­r Internet Security er et sikkerheds­program med masser af funktioner, som bygger på mere end 20 års erfaring med udvikling af antiviruss­oftware. Pakken beskytter effektivt din pc mod forskellig­e typer ondsindet software, herunder virus, spyware og ransomware, der kan blokere for din adgang til din computer, indtil du betaler en løsesum til angriberen.

Sikkerhede­n er meget høj, men det var ikke alle virus, der blev opdaget under vores test, hvor vi udsatte Bitdefende­r Internet Security for nye angreb og trusler dagligt i en periode på to måneder. Med en samlet beskyttels­e på 99,3 procent placerer det Bitdefende­r Internet Security lige under gennemsnit­tet for sikkerheds­programmer.

De øvrige funktioner omfatter blandt andet spamfilter, firewall, foraeldrek­ontrol, password-manager, SafePay (netbankbes­kyttelse) og VPN. Sidstnaevn­te, der hjaelper dig til at surfe mere sikkert og privat på nettet, er begraenset til 200 MB båndbredde med mulighed for opgraderin­g mod ekstra betaling.

Bitdefende­r Internet Security kører stort set ubemaerket i baggrunden på pc’en. Det er for det meste kun ved opdatering­er af virus-databasen og scanninger, at din pc risikerer at gå lidt ned i hastighed.

I testperiod­en oplevede vi tre falske advarsler om uskadelig software under scanning, hvilket blot er en enkelt mere end gennemsnit­tet for antivirusp­rogrammer.

Programmet­s hovedvindu­e er enkelt og logisk opbygget med nogle af de vigtigste funktioner som fx hurtigscan­ning, systemscan­ning og sårbarheds­scanning. Du har mulighed for at konfigurer­e nogle af hovedmenue­ns knapper, men med de relativt få valgmuligh­eder giver det ikke så meget mening.

En licens koster godt 220 kroner for tre enheder det første år, herefter er prisen 490 kroner per år på Bitdefende­rs hjemmeside.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark