Komputer for Alle (Denmark)

Dyr telefon til kameraentu­siaster

Sonys nye telefon er dyr, men du får også en superhurti­g toptelefon i en virkelig praktisk størrelse og et smalt format.

-

Denne telefon er hurtig, har fremragend­e kameraer, masser af lagerplads og gode ekstrafunk­tioner. De avancerede kamera-apps er dog rigeligt komplekse, og telefonen har tendens til at blive for varm.

De tre kameraer på telefonens bagside giver gode billeder, helt fra vidvinkel til en udmærket zoomfunkti­on. Og i modsætning til de fleste kameraer er her optisk zoom, der bevarer billedkval­iteten helt tæt på.

Billederne har meget naturlige farver og er helt fri for kunstige effekter. Til gengæld er detaljerne noget uskarpe, når man går helt tæt på. Den medfølgend­e kamera-app giver masser af muligheder, men kræver nogen fotoerfari­ng at bruge optimalt.

Den gode billedkval­itet går igen i videooptag­elser og er særlig imponerend­e i svagt lys. Kameraet kan optage 4K-video i høj hastighed. Telefonen kan optage i det effektive H.265format, og app’en har masser af muligheder. For den, der optager meget video, er denne telefon et rigtig godt valg. Skærmen er direkte imponerend­e: Den har fuld 4K-opløsning, er lysstærk og har levende farver. Det aflange 21:9-format gør telefonen usædvanlig høj, uden at den dog er bredere end andre telefoner. Dermed behøver du for en gangs skyld ikke at have en stor hånd for at bruge en stor telefon – til gengæld vil mange videofilm blive vist med sorte kanter.

Samtalekva­liteten er i orden uden at være i særklasse. Det er hørt bedre, og vi forventede en egentlig luksusople­velse på det punkt.

Måleværktø­jet Geekbench viste en hastighed på 3346, hvilket gør telefonen til en af de hurtigste, vi har testet. Desværre bliver den nemt varm, og i den situation fik vi resultater på beskedne 2424. Det kan også blive et problem i spil, intens brug af Wi-Fi og ved længere videooptag­elser.

Lidt overrasken­de følger der ikke en lader eller et USB-kabel med telefonen. Vi målte en ladeeffekt på 20 watt fra en god strømforsy­ning. Det er pænt, men andre telefoner kan altså lade noget hurtigere end det.

En smart ekstrafunk­tion er, at telefonens USB-C-port også kan bruges som videoudgan­g. Telefonen skal blot kobles til en skærm med et USB-Ckabel, så kommer lyd og billede med over uden videre, så du kan se video i stort format. For at få det bedste resultat bør skærmen være i 21:9-format ligesom telefonen.

Til vores undren er der en del overflødig­e apps installere­t, når man sætter telefonen op. Det burde ikke være nødvendigt at lægge apps – reelt set reklamer – ind i en telefon i denne prisklasse. Heldigvis kan de overflødig­e apps fjernes uden videre.

 ?? ??
 ?? ?? Sony Xperia 1 IV er usædvanlig høj og føles meget solid.
Sony Xperia 1 IV er usædvanlig høj og føles meget solid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark