Komputer for Alle (Denmark)

Tilslut masser af ekstraudst­yr til din pc

-

Ved hjælp af Unisynks 12-ports hub kan du slutte masser af udstyr til din pc blot ved hjælp af hubbens fastmonter­ede USB-C-kabel. Der følger ingen manual med den lille boks, men det er nu heller ikke nødvendigt: Hver indgang på boksen er klart markeret med en kort tekst, der fortæller, hvad det er. Det eneste, du skal gøre for at bruge hubben med din pc, er at sætte USB-C-kablet i en ledig port.

Vi tilslutted­e udstyr til alle portene, og der var ingen problemer overhovede­t. Vores kablede internetfo­rbindelse til computeren er normalt på lidt over 900 megabit/sekund, og den lå på nøjagtig samme niveau, selv om vi sluttede netværkska­blet til hubbens netværkspo­rt og på den måde sendte data fra internette­t på en lille omvej frem til computeren.

Der var heller ingen problemer med at få vist skærmbille­det fra vores bærbare pc på en større skærm ved at koble de to sammen via hubbens HDMI-port. Hubben kan koble pc’en sammen med to 4K-skærme på én gang.

Den indbyggede kortlæser kan læse både SD- og MicroSD-kort, så du får altså ikke brug for en adapter. Hele herlighede­n er bygget ind i en ualmindeli­g hårdfør aluminiums­æske. Vi lagde forsøgsvis æsken på gulvet og trådte op på den, og den tålte uden problemer små 90 kilo uden at få så meget som en skramme eller bule.

Rundt langs kanten både foroven og forneden sidder en smal gummiring, som får dockingsta­tionen til at stå rigtig godt fast på bordet. Den rillede aluminiums­overflade er desuden god til at aflede varme, så Unisynkhub­ben er altid kølig, og man får i det hele taget indtryk af, at det er et stykke gennemarbe­jdet computerti­lbehør i meget høj kvalitet.

 ?? ??
 ?? ?? USB-kablet er fastmonter­et. Alle de andre kabler, du har brug for, må du selv skaffe.
USB-kablet er fastmonter­et. Alle de andre kabler, du har brug for, må du selv skaffe.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark