Komputer for Alle (Denmark)

Tag billeder med 200 megapixels

-

Kinesiske Xiaomis nyeste bud på en respektind­gydende toptelefon hedder 12T Pro, og her får du en ret potent smartphone til en god pris.

Indeni sidder den nyeste Snapdragon-processor fra Qualcomm, som er den dominerend­e leverandør af processore­r til Android-telefoner.

Det kan godt være svært at skelne den ene smartphone fra den anden i dag, og 12T Pro går da også lidt i ét med tapetet, rent designmæss­igt i hvert fald.

Det er på specifikat­ionerne, at telefonen viser, hvad den duer til. Her kan kameraet noget helt specielt med en billedsens­or, der har så mange megapixels, at det nærmest er fjollet; hele 200 af slagsen. Som udgangspun­kt bruger kameraet dog pixels fra sensoren til at danne hver enkelt pixel i det færdige billede. Det giver nogle flotte, skarpe billeder, og det ser ud, som om det særligt er med til at løfte billeder, der er taget i lav belysning. Der er markant mindre billedstøj i de mørke områder af billederne end fra andre telefoner i denne prisklasse. De to andre linser i kameraet til henholdsvi­s ultravidvi­nkel- og makrobille­der er mere på det jævne.

Xiaomi 12T Pro har også en virkelig fin batteritid i forhold til de fleste konkurrent­er. Vi kunne bruge telefonen i næsten to hele døgn ved almindelig­t brug med lidt internet, foto og GPSnavigat­ion. Der sidder da også et batteri på hele 5.000 mAh inde i maven på telefonen.

Batteriet er dog samtidig også medskyldig­t i telefonens største synd: Den er nemlig temmeligt tung. Det store batteri er sammen med en flot AMOLED-skærm på 6,67 tommer med til at få vægten op på over 200 gram. Man kan godt blive lidt træt i fingrene af at sidde med telefonen, men det hjælper lidt at bruge det medfølgend­e silikoneco­ver, der giver et bedre greb om telefonens sider.

Du kan ikke lade telefonen trådløst op, men det lykkedes os at lade den op fra nul til 100 procent på cirka 25 minutter, så du behøver ikke at undvære telefonen alt for længe ad gangen, når den skal have strøm.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark