Komputer for Alle (Denmark)

Lækker trådløs mus uden Bluetooth

-

G502 X Lightspeed er en velbygget mus fra Logitech med et godt udvalg af knapper og funktioner.

Forbindels­en er trådløs, men du kan ikke bruge Bluetooth. Du må i stedet sætte den medfølgend­e modtager i en ledig USBport på pc’en. Så virker det til gengæld også med det samme uden en masse besværlige indstillin­ger.

G502 X Lightspeed oplades via en USBCport forrest på musen, og du kan bruge musen, mens den bliver ladet op. Hvis du har en Logitechmå­tte med trådløs opladning, kan du også bruge den.

De to primære knapper er en fornøjelse at klikke på. De giver et lille hørbart klik, og du har en klar fornemmels­e af, hvornår knappen er trykket helt ned.

Der er hele 13 programmer­bare knapper og funktioner, som du kan indstille i Logitechs tilhørende program. Ved tommelfing­erener sidder en knap, som er lidt svær at nå, men ellers er alle knapper fint placeret.

Du kan selv vælge, om musehjulet skal rulle i mærkbare hak, som i de fleste andre mus, eller om du vil have det til at rulle trinløst videre, hvis du giver det et hurtigt spin. Knappen, der skifter mellem de to tilstande føles mærkeligt løs og en smule ustabil, men den virkede fint i den tid, vi testede musen. Det giver god mening at kunne skifte mellem de to indstillin­ger, for det frie rul virker bedst, når du for eksempel skal zoome ind og ud i et program, mens det hakkende rul fungerer bedst, hvis du skal bruge hjulet til at vælge et enkelt punkt i en liste eller skifte våben i et skydespil.

Musen fungerer fint sammen med en bærbar pc. Du slukker bare musen på knappen i bunden og gemmer USBmodtage­ren i et hulrum under musen, og så er den lige til at smide ned i tasken sammen med computeren.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ?? Du kan indstille rullehjule­ts opførsel med knappen foran det.
Du kan indstille rullehjule­ts opførsel med knappen foran det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark