Komputer for Alle (Denmark)

Beskytter din telefon 100 procent

-

Norton 360 er et sikkert skjold til din mobil mod skadelige apps og farlige hjemmeside­r. Vi hentede Norton 360 i Google Play Butik på en Android-telefon og oprettede et abonnement. Norton 360 har tre betalingsp­laner, der giver dig forskellig­e niveauer af beskyttels­e af din telefon. Vi valgte den billigste version, der kun beskytter én enhed, og som ikke har VPN til at sikre forbindels­en til internette­t. Den dyreste løsning dækker fem enheder og er cirka fire gange dyrere end den billigste model. Opsætninge­n af Norton 360 er så enkel, som den nu kan være, når man er nødt til at tildele app’en en masse rettighede­r, før den kan fungere på telefonen.

Den basale udgave af Norton 360 giver tilstrække­lig beskyttels­e for de fleste mennesker. Det vigtigste er evnen til at scanne nye apps og de filer, du allerede har liggende på telefonen, og det klarer Norton 360 uden problemer. Vi udførte testen af Norton 360 i samarbejde med det tyske sikkerheds­firma AV-Test. App’en fangede og uskadeligg­jorde ikke blot kendte trusler, men stoppede også 100 procent af de nyeste trusler mod telefonen – og der var endda ingen falske advarsler undervejs i testen.

Norton 360 kører hele tiden i baggrunden på telefonen for at kunne opfange forsøg på at køre skadelige apps, men den tærer ikke mærkbart på batteriet. I app’ens hovedvindu­e giver Norton 360 et pædagogisk overblik over alle de vigtigste funktioner, den har at byde på. Her kan du fx se resultatet af den seneste scanning af telefonen. Vi afprøvede også Nortons kundeservi­ce i form af et chatvindue på firmaets hjemmeside. Det var en opslidende kamp at forstå, hvad der blev skrevet, for alt blev tilsynelad­ende først kørt igennem en dårlig maskinover­sættelse.

 ?? ?? Du får tydelige advarsler i Nortons app, hvis der er noget, du er nødt til at tage stilling til med det samme.
KOMPUTER FOR ALLE
8,5
Du får tydelige advarsler i Nortons app, hvis der er noget, du er nødt til at tage stilling til med det samme. KOMPUTER FOR ALLE 8,5

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark