Komputer for Alle (Denmark)

Udvid netværket med superhurti­g repeater

-

Tyske AVM’s nye repeater, kaldet Fritz!Repeater 1200 AX, har overrasken­de god dækning og byder på glimrende hastighede­r.

Det var overrasken­de, at Fritz!Repeater 1200 AX med sine indbyggede antenner var i stand til at skabe et fuldt dækkende netværk i den anden ende af testhuset i forhold til routeren. Installati­onen af den lille firkantede repeater foregår nemt ved hjælp af teknologie­n WPS. Her trykker du blot en enkelt gang på repeateren­s eneste knap og trykker derefter på den tilsvarend­e knap på din router. Så kopieres indstillin­ger for de trådløse netværk til repeateren, og du er nu klar til at finde dens endelige placering. Vi måtte dog udføre processen to gange, før lamperne blinkede grønt og netværkene var kopieret. Med app’en Fritz!App WLAN får du god hjælp til at placere repeateren korrekt, så den har bedst mulig forbindels­e til routeren, samtidig med at den dækker bedst muligt i det område, hvor din telefon eller computer har den ringeste forbindels­e.

Vi placerede repeateren i køkkenet i husets yderste nordlige del, mens routeren stod på kontoret, som ligger allersydli­gst. Alligevel var der grønne streger i forbindels­en, og vi målte hastighede­n til 532 Mbit i sekundet fra telefon til router via 5-GHz-netværket. Det er en glimrende hastighed – især i betragtnin­g af afstanden og de manglende eksterne antenner.

Hvis du stadig har enheder i hjemmet, som ikke har trådløst netværk (fx et Smart TV eller en Blu-ray-afspiller af ældre dato), kan du få dem på internette­t ved at tilslutte dem til Fritz!Repeater 1200 AX’s indbyggede LAN-port med et netværkska­bel.

 ?? ?? AVM Fritz!Repeater 1200 AX er en lille kvadratisk klods med indbyggede antenner.
AVM Fritz!Repeater 1200 AX er en lille kvadratisk klods med indbyggede antenner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark