Komputer for Alle (Denmark)

Lades fuldt op på under en halv time

-

OnePlus 11 har pladen fuld, når det gælder alle de ting, man kan kræve af en toptelefon i 2023.

Du er ikke et sekund i tvivl om, at du sidder med en ny OnePlus-telefon. Både æske og ladekabel er holdt i firmaets karakteris­tiske røde farve, og på siden af telefonen sidder et andet lille OnePlus-kendetegn: Det er en lille skydeknap, hvor du indstiller, om telefonen skal ringe, vibrere eller være helt lydløs, når nogen ringer til dig. Knappen er en praktisk detalje, som gerne måtte brede sig til flere telefoner.

Ydelsen i OnePlus 11 er blandt de bedste, vi har målt. Processore­n er sidste nye model, og i kombinatio­n med rigelig hukommelse har du, hvad du skal bruge for at kunne køre hvad som helst på telefonen uden problemer.

OnePlus skiller sig også ud fra mængden ved at have en USB-oplader inkluderet. Det er ellers blevet normalt, at du selv må anskaffe dig sådan én, når du køber ny telefon. Den store oplader er endda på 100 watt, og vi kunne lade telefonen helt op på under en halv time. Så kørte telefonen i næsten to døgn, før den skulle lades op.

OnePlus har samarbejde­t med det svenske firma Hasselblad om det indbyggede kameramodu­l. Kameraerne er arrangeret i en cirkel øverst til venstre på bagsiden. Det ser imponerend­e ud, men kameraet rager nogle millimeter ud, så telefonen vipper, hvis du lægger den på et bord og betjener den med fingrene på skærmen. Vi skød en række billeder ved blot at trykke på udløserkna­ppen, og det gav nogle fine billeder med stor skarphed, selv når vi rystede lidt på hænderne eller tog billeder i svag belysning. Farverne virker mere naturtro end med et typisk mobilkamer­a. Hvis du foretrække­r billeder med lidt mere knald på farverne, må du selv redigere dem efterfølge­nde.

Du kan logge på OnePlus 11 med både ansigtsgen­kendelse og en fingeraftr­ykslæser i skærmen. Ansigtsgen­kendelsen er så hurtig, at vi endte med at foretrække den i vores tid med telefonen. Du når knap nok at kigge på låseskærme­n, før OnePlus 11 er låst op og klar til brug.

 ?? ??
 ?? ?? Den lille skyder på siden kan hurtigt gøre telefonen lydløs.
Den lille skyder på siden kan hurtigt gøre telefonen lydløs.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark