Komputer for Alle (Denmark)

Glimrende headset med besværlig app

-

Lydkvalite­ten i Huaweis headset FreeBuds Pro 2 er på niveau med de bedste headsets af denne type – inklusive Apples AirPods. Vi brugte Freebuds Pro 2 til både telefonsam­taler, podcasts og musik, og lyden var hele tiden klar og veldefiner­et.

Den aktive støjredukt­ion hjælper til, hvis der er ydre støj fra fx trafik eller sludrende mennesker omkring dig. På en togtur forsvandt lyden af togets motor fuldstændi­g, så vi kunne koncentere­re os om at lytte til musikken.

Det tog os kun omkring 30 sekunder at forbinde FreeBuds Pro 2 til vores testtelefo­n. Du skal blot trykke på en knap på ladeæsken, mens telefonen leder efter nye Bluetooth-enheder. Vi havde derimod meget større problemer med at installere Huaweis app, der bruges til at finindstil­le lyden. App’en ligger ikke i Googles Play Butik, så vi måtte hente den fra Huaweis hjemmeside, hvilket endte med at være en større operation. De to ørepropper er små og lette. Du kan stryge på den ydre del for at betjene headsettet. Før fx fingeren op eller ned for at ændre volumen, eller afslut et telefonopk­ald ved at give den ene prop et klem.

Propperne sidder godt fast i ørerne takket være de små silikonedu­tter, der lukker helt tæt i øret. Hele konstrukti­onen tåler fugt fra sved eller regn, så headsettet kan bruges under de fleste forhold. Vi både cyklede og løb med Freebuds Pro 2, og de blev siddende sikkert i ørerne, indtil vi trak propperne ud igen. Der følger tre sæt dutter med i forskellig­e størrelser, så headsettet kan tilpasses de fleste ører.

 ?? ?? Du kan styre lyden ved at røre ved den del af headsettet, der sidder udenfor øret.
Du kan styre lyden ved at røre ved den del af headsettet, der sidder udenfor øret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark