Komputer for Alle (Denmark)

Knivskarpe sort-hvide udskrifter

-

HP LaserJet Pro 3002dwe er næsten så basal, som en printer kan blive: Der er ingen scanner til fotokopier­ing, og du kan kun udskrive i sort-hvid. Den mest avancerede funktion i HPprintere­n er evnen til automatisk at udskrive på begge sider af papiret.

Dette er altså en printer til dig, der mest har brug for bare at udskrive et par koncertbil­letter i ny og næ. Hvis du indimellem har behov for at udskrive længere tekster, er det dog heller ikke et problem; vi talte 32 sider i minuttet fra printeren, efter at den første side var spyttet ud.

Tekster står superskarp­t på printerpap­iret. Vi måtte skrue godt op for forstørrel­sen på et elektronis­k mikroskop, før vi begyndte at kunne se lidt flosser i kanterne af bogstavern­e. Printeren er beregnet til at blive brugt med dit netværk, enten trådløst eller via et netværkska­bel. En skærm ville dog have gjort underværke­r i opsætninge­n af printeren. Vi havde problemer med at få 3002dw sluttet til vores trådløse netværk, og hver gang printeren skulle forsøge at hjælpe os på vej, udskrev den et par A4-sider med hjælpeteks­ter. Det endte med, at vi til sidst havde et lille bjerg af velmente hjælpeteks­ter foran os, og til sidst lykkedes det da også at få forbindels­e mellem printeren og netværket.

Der følger et halvt års gratis medlemskab af printertje­nesten HP+ med i købet af printeren. Det betyder blandt andet, at du automatisk får tilsendt en ny toner til printeren, når den er ved at løbe tør. Hvis du vil fortsætte med HP+ efter prøveperio­den, er du nødt til at betale for det. Det koster fra 17 kroner om måneden alt efter dit udskriftsb­ehov.

 ?? ??
 ?? ?? Der er ingen skærm i printeren, så du må styre den med nogle få knapper på toppen eller via din pc eller telefon.
Der er ingen skærm i printeren, så du må styre den med nogle få knapper på toppen eller via din pc eller telefon.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark