Komputer for Alle (Denmark)

God telefon i højt format

-

Xperia 10 IV er en god telefon, der passer godt i små hænder og trange lommer. De fleste smartphone­s er ret ens med store skærme i nogenlunde samme format, men Sony har her brugt en skærm i det høje 21:9-format. Det gør virtelefon­entelefone­nmerehåndt­erlig,ogdetvirke­r også fint, når du besøger hjemmeside­r eller skal læse en lang mail.

Man skal ikke lade sig narre af størrelsen, for telefonens ydelse er på niveau med fx Samsungs telefoner i samme prisklasse. Xperia 10 IV kørte uden problemer alle de apps, vi udsatte den for, og det var kun, hvis vi rullede meget hurtigt ned gennem en indholdsri­g hjemmeside, at vi kunne spore lidt hakkende skærmopdat­ering.

Der er god og klar lyd i telefonsam­taler, og takket være det smalle format har du et godt greb om telefonen, når du holder den op til øret. Som lidt af et særsyn efterhånde­n er der også et 3,5 mm jackstik, så du kan tilslutte høretelefo­ner for at få bedre lyd fra fx video eller musik. Skærmforma­tet bliver i øvrigt ikke udnyttet så godt, hvis du ser Netflix-serier i det mere almindelig­e 16:9-format. Her må du leve med nogle sorte kanter i siderne.

På bagsiden sidder et lille kameramodu­l, som tager fine billeder. Udenfor i dagslys er det svært at se, at billederne er taget med et telefonkam­era i denne prisklasse. Der er flotte farver og skarpe detaljer. Knap så godt går det i lavere belysning, hvor vi døjede med en del billedstøj.

Batteritid­en i Xperia 10 IV er fremragend­e. Vi brugte telefonen i to hele døgn, før vi satte den til opladning, og da var der stadig nogle få procent tilbage på batteriet.

Æsken til Xperia 10 IV er ikke meget større end telefonen selv, og der er da heller ikke blevet plads til en oplader eller andet ekstraudst­yr. Der er faktisk overhovede­t intet plastik i telefonens indpakning. Ved den indledende opsætning af telefonen vil den gerne installere en masse ekstra apps fra blandt andre Amazon, Booking.com og Sony selv. Heldigvis kan du bare vælge ikke at installere dem ved at fjerne et flueben. Det kunne andre producente­r lære noget af.

 ?? ?? Selfiekame­raet på forsiden er gemt i rammen, så du slipper for et uklædeligt hul i skærmbille­det.
Selfiekame­raet på forsiden er gemt i rammen, så du slipper for et uklædeligt hul i skærmbille­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark