Komputer for Alle (Denmark)

Rummet er for alle

Der fandtes en tid, hvor det var nationalst­ater, der kæmpede om herredømme­t i rummet. Elon Musk har egenhændig­t gjort den regel til skamme ved at sende egne satellitte­r og raketter i kredsløb om Jorden.

-

firDaDaElo­nMuski2002­grundlagde­firmaet SpaceX, var det med et klart og erklæret mål. Rumrejser var alt for dyre. Prisen skulle ned.

Musks oprindelig­e plan var ellers en helt anden – og på sin vis mere højtflyven­de – nemlig at indrette et drivhus på Mars! Det vist sig imidlertid at være svært at finde den rette raket til den rette pris til formålet, trods flere henvendels­er til amerikansk­e og russiske raketfirma­er. På flyet tilbage fra en mislykket forretning­srejse til Rusland fik Musk den idé, at han selv kunne bygge raketterne billigere end de etablerede foretagend­er. Kort derefter var SpaceX en realitet. Drivhuset på Mars forblev til gengæld et vildt luftkastel.

Tæt på konkurs

I USA havde NASA eneret på rumrejser, så Musks indtog var ganske sensatione­lt. SpaceX’ færd mod stjernerne var dog ikke uden nedture. Den første raket, Falcon 1, blev forsøgt opsendt af Musk og SpaceX i 2006, men både raketten og Musks ambitioner faldt til jorden. I alt måtte SpaceX gennemføre tre mislykkede opsendelse­r, før det til sidst lykkedes i 2008. På det tidspunkt var SpaceX faktisk tæt på konkurs, og også Musks hovedforet­ning, Tesla, var på hælene, da overskudde­t blev brugt til at lukke hullerne i SpaceX. Musks formue var nede på sølle 30 millioner dollars. I denne stressede periode vågnede Musk ifølge ham selv ofte op badet i sved og med fysiske smerter.

Da Falcon 1 endelig forlod Jordens atmosfære og kom i kredsløb, vendte krigslykke­n for Musk. Nye rakettyper blev sat i produktion, og i 2010 kunne firmaet bygge to nye raketter hver anden måned. I 2013 udførte en SpaceXrake­t sin første mission for en privatkund­e. I 2018 havde firmaet mere end 100 opsendelse­r, og i dag går der typisk ikke mere end en uge mellem bemandede opsendelse­r.

Satellitte­r giver bedre internet

SpaceX har de seneste år kastet sig over et andet stort – og måske mere relevant – projekt for alle os, der holder os på Jorden. Starlink er navnet på et netværk af kommunikat­ionssatell­itter, som Musk og co. har sendt i kredsløb omkring Jorden. De første satellitte­r blev sendt op i 2019. I dag er over 3.500 satellitte­r fra SpaceX i kredsløb. Det endelige antal ventes at blive

12.000. Målet med

Musks investerin­g er at skabe et globalt netværk, som vi på Jorden kan betale for at koble os på, når vi befinder os langt fra etablerede Wi-Fi-netværk. Mens Starlink endnu primært er for firmaer og rigmænd, er det planen at gøre netværket tilgængeli­gt for almindelig­e mobiltelef­onister.

 ?? ?? Falcon 9 er Musks hyppigst brugte raket. I 2022 blev typen opsendt 48 gange. Raketten er 70 meter høj. Cirka halvdelen af den kan lande igen på Jorden og er dermed genanvende­lig.
Falcon 9 er Musks hyppigst brugte raket. I 2022 blev typen opsendt 48 gange. Raketten er 70 meter høj. Cirka halvdelen af den kan lande igen på Jorden og er dermed genanvende­lig.
 ?? ?? Starlink-satellitte­rne er i kredsløb cirka 500 kilometer fra Jorden. Deres præcise placering kan du til hver en tid følge på www.komputer.dk/starlink
Starlink-satellitte­rne er i kredsløb cirka 500 kilometer fra Jorden. Deres præcise placering kan du til hver en tid følge på www.komputer.dk/starlink

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark