Forskellige slags menneskeceller

Der er foreløbig identificeret omkring 200 forskellige celletyper. Og hver af dem har deres egen særlige opgave at udføre.

NERVECELLER

Nervesystemets basale bygningselement kaldes for nerveceller eller neuroner. Disse celler sender elektriske beskeder til hinanden via lange fibre kaldet aksoner, som leder impulser fra nervecelle til nervecelle. Det er disse celler, der gør, at vi f.eks. kan føle smerte og bevæge os.

KNOGLECELLER

Cellerne, der danner knoglevævet – den hårde struktur, der gør vores skelet stærkt – består hovedsageligt af tre celletyper. Din knoglemasse ændrer sig hele tiden, og disse tre celletyper spiller en vigtig rolle i denne proces. Først har vi osteoblasterne, som dannes i knoglemarven og opbygger vores knoglemasse. Efterhånden bliver disse celler optaget i vævet, og så kalder vi dem for osteocytter. Osteocytterne udgør omtrent 90% af cellerne i skelettet og er ansvarlige for at opretholde knolgemassen. Til sidst har vi osteoklasterne, som kan nedbryde det gamle knoglevæv, så osteoblasterne kan opbygge nyt.

LYSFØLSOMME SANSECELLER (FOTORECEPTORERNE)

De stave og tappe, der sidder på nethinden (retina) bagerst i øjet, kaldes for fotoreceptorer. Disse synsceller indeholder pigmenter, som er følsomme for lys, og som omdanner de impulser, øjet opfatter, til nervesignaler, som hjernen tolker som billeder. Stavene gør, at du kan opfatte lys, mørke og bevægelser, mens tappene gør, at du kan se farver.

LEVERCELLER

Cellerne i leveren sørger for at regulere blodets sammensætning. Disse celler filtrerer giftstoffer ud og regulerer niveauet af fedt, sukker og aminosyrer. Cirka 80% af leveren består af hepatocytter. Disse specialiserede celler er aktive i produktionen af proteiner og galde.

MUSKELCELLER

Der findes tre typer af muskelceller: skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur. Disse muskeltyper har både forskelligt udseende og forskellige funktioner. Skeletmuskulatur indeholder lange fibre, som er fæstnet til skelettet. Når de bliver stimuleret af et nervesignal, vil musklen trække sig sammen og trække knoglen, den sidder fast på, med sig, så du bevæger dig. Vi kan kontrollere skeletmuskulaturen, fordi den er viljestyret. Hjertemuskler er derimod ikke viljestyret, hvilket er heldigt, for det er disse muskler, der sørger for, at hjertet slår. Denne type muskulatur findes i hjertevæggene og sørger selv for stimuli, så de trækker sig sammen uden påvirkning fra hjernen. Den glatte muskulatur er relativt langsomt og heller ikke viljestyret. Den udgør væggene i hule strukturer som blodårerne og fordøjelseskanalen. De bølgeagtige sammentrækninger hjælper til med at fordøje maden og med at transportere blodet rundt i kroppen.

FEDTCELLER

Disse celler kaldes også for adipocytter eller lipocytter og udgør det adipøse væv eller fedtvævet. Dette væv isolerer kroppen og virker støddæmpende, og vi har det lige under huden og rundt om vores indre organer. Størrelsen på hver enkelt fedtcelle kan øges eller mindskes, afhængigt af hvor meget energi, den lagrer. Hvis vi tager på i vægt vil cellerne blive fyldt med mere vandholdigt fedt, og til slut kan antallet fedtceller også øges. Der findes to typer af fedtvæv: hvidt og brunt. Det hvide fedtvæv lagrer energi og isolerer kroppen ved at opretholde kropsvarmen. Det brune fedtvæv kan derimod producere varme og bliver ikke forbrugt som energi. Det er grunden til, at enkelte dyr kan gå i hi i flere måneder i træk uden at spise.

EPITHELCELLER

Epithelcellerne danner epithelvævet, som ligger rundt om vores indre organer og beskytter dem. Epithelvævet beklæder indre og ydre overflader i kroppen og danner en barriere mellem vigtige organer og andre væsker eller uønskede patogener (sygdomsfremkaldende organismer). Det er også epitelceller, der er grundmaterialet i vores hud, og herudover findes de blandt andet også i næsen, i lungerne og i munden.

RØDE BLODLEGEMER

Til forskell fra alle andre celler i kroppen har de røde blodlegemer (erytrocytterne) ikke nogen kerne. Et menneske har cirka 25 trillioner røde blodlegemer (cirka en tredjedel af alle kroppens celler), hviket gør dem til de almindeligste celler i kroppen. De røde blodlegemer bliver dannet i rygmarven og er uhyre vigtige, fordi de transporterer oxygen til alle de andre celler i kroppen. Oxygenet bliver transporteret ved hjælp af hæmoglobin, et pigmenteret protein, der giver de røde blodlegemer deres røde farve.

»Din knoglemasse ændrer sig hele tiden«