Forskellige hudfarver

Hvad er melanin, og hvordan påvirker det vores hudfarve?

Det lysabsorberende pigment melanin er et protein, som giver huden naturlige brune, røde eller gule farvetoner. Vores hudfarve skyldes en kombination af gener med nedarvede egenskaber og den mængde af sollys, huden udsættes for. Det er også melanin, der giver farve til vores hår, øjne og tilmed nogle organer, f.eks. hjernen og det indre øre.

Hudfarven afhænger af koncentrationen af melanin i huden og fordelingen af stoffet i de forskellige hudlag. Det betyder som udgangspunkt, at mindre melanin giver lysere hud, mens personer med en højere koncentration af pigmentet har mørkere hud.

Melanin produceres af celler, som kaldes for melanocytter. Det foregår i de nederste lag af overhuden (det basale cellelag), og melaninet holdes på plads inde i små korn kaldet melanosomer. Alle mennesker har nogenlunde samme antal melanocytter, men de er mere aktive hos folk med mere farve i huden.

Når huden udsættes for Uv-stråler, stimuleres produktionen af melanin. Melanosomerne bevæger sig ud mod hudens beskyttende lag med overhudsceller gennem forgreninger af dendritter. Melaninet lagres derefter i overhudscellernes kerne, hvor de beskytter cellernes DNA mod mutationer. Overhudscellerne udgør hovedparten –ca. 95 % – af de ydre hudlag og danner en barriere ud mod omverdenen. Melanin kan absorbere kræftfremkaldende Uv-stråler, inden de kommer ind i kroppens indre væv.