Binyrerne

Vi har to binyrer, som er placeret over begge nyrer. Disse triangelformede kirtler består hver af en to centimeter tyk ydre bark, som producerer steroidhormoner som testosteron, kortisol og aldosteron.

Den ellipseformede inderste del af kirtlen kaldes binyremarven. Her produceres noradrenalin og adrenalin. Disse hormoner øger blandt andet hjertefrekvensen og blodtryk. I marven produceres hormoner, som opretholder kroppens væskebalance og koncentration af forskellige mineraler og kemikalier. Andre hormoner bidrager til at omdanne kulhydrater til glykogen, så kroppen får energi.

Det velkendte »stresshormon« kortisol dannes i binyrerne. Både for meget og for lidt af dette hormon kan føre til sygdomstilstande.

Binyrerne er kendt som »kæmp eller flygt«kirtler, der styrer, hvordan vi reagerer i stressede situationer. De forbereder kroppen ved at sende stress-signaler til musklerne, så vi enten kan kæmpe eller stikke af. Dette er praktisk i akutte situationer og i små doser. Og det var livsvigtigt, dengang vores forfædre skulle løbe fra løver eller slås mod fjender for at overleve. I dag fører overbelastning af denne kirtel til anspændte muskler, nedsat funktion i indre organer og en lang række følgesygdomme.