Har vi det for rent derhjemme?

af autoimmune sygdomme. Alligevel kan faktorer i vores omgivelser også spille en vigtig rolle. Et af de store ubesvarede spørgsmål inden for sundhedsforskning er, hvorfor allergier og autoimmune sygdomme er mere udbredt i moderne – og hygiejniske samfund – end i lande, hvor man lever mere traditionelt og ofte tilsvarende mere beskidt eller med mindre fokus på hygiejne. Er det noget ved vores moderne livsførelse, der gør, at immunforsvaret bliver alt for ivrigt efter at slås også mod ufarlige indtrængere?

En teori er, at et immunsystemet hos et nyfødt barn bliver understimuleret, fordi vi lever så rent og sterilt og kun bliver ammet de første måneder af vores liv. Er det al den renlighed omkring babyen, der gør, at vi senere i livet reagerer på helt ufarlige ting?

Mange forskere undersøger nu dette, og en del af denne forskning går ud på tidligt at lade småbørn spise det, som vi ved, at nogen reagerer på, f.eks. gluten eller jordnødder.

Britiske forskere har påvist, at børn, som får mad indeholdende jordnødder, allerede fra de er 4 til 6 måneder gamle, har 80 % lavere risiko for at udvikle jordnødde-allergi. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at spædbørn ammes fuldt de første seks måneder.

En udfordring at leve på en livslang glutenfri diæt

Den nye viden om sygdomsmekanismer kanismerne ved cøliaki giver forske forskerne grundlag for at udv udvikle nye behandli lingsmetoder. En strategi er at udvikle en vaccine, som minder om den, der anvendes ved pollenallergi. Så vil patienten få stoffer, som han eller hun er allergisk over for – lidt ef efter lidt. Målet er gra gradvist at oplære immunsy munsystemet til at forstå, at gluten ikke er en farlig fjende.

Skyldes det antibiotika?

Ny forskning antyder, at vores tarmflora har stor betydning for vores helbred. En sund tarm indeholder masser af bakterier og svampe. Bakterierne i tarmen gør os i stand til at nedbryde mad og frigøre næringsstoffer fra maden. Og i dag ved man, at tarmfloraen faktisk »snakker« med vores immunforsvar. En stærk antibiotikakur kan udslette mange af de bakterier, der findes i din tarm. Og nogle forskere mistænker, at vores overdrevne brug af antibiotika kan føre til autoimmune sygdomme. De spekulerer også på, om desinfektions- og konserveringsmidler kan påvirke det vigtige liv i vores tarm.

En omfattende norsk undersøgelse af 100.000 graviditeter har vist, at børn, som i løbet af de første 18 levemåneder fik to eller flere antibiotikakure, havde højere risiko for at udvikle cøliaki sammenlignet med børn, som fik en eller ingen. Norge er ligesom Danmark et af de lande i verden, hvor antibiotikaforbruget pr. indbygger er lavest. Alligevel er der stadigvæk mange børn, der får antibiotika for infektioner, som kan gå over af sig selv. Kan brugen af antibiotika reduceres endnu mere, mener flere forskere inden for feltet, at der også vil blive færre nye tilfælde af autoimmune sygdomme og allergi.