Er angst arvelig? At arve frygt
Din angst kan skyldes Dna-materiale fra dine forfædre. Forskningsforsøg med mus tyder på, å, at frygt sidder i generne.
Engang troede man, at al irrationel frygt skyldtes personlige oplevelser eller blev påført af andre. Dette er nok også korrekt, når man udvikler angst eller en specifik fobi efter en traumatisk oplevelse. Det ville f.eks. ikke være unaturligt, hvis en person, der næsten dør ved drukning, udvikler hydrofobi, altså vandskræk. Hjernen vil i det tilfælde lave en kobling mellem situationen og følelsen af smerte og panik og lagre dette i hukommelsen.
Der er imidlertid enkelte former for angst, som formentligt har en genetisk baggrund. Enæggede tvillinger har f.eks. større chance for at dele samme irrationelle frygt end tveæggede tvillinger – selv om de vokser op i forskellige miljøer – og der er ofte flere personer i en familie, som kan døje med samme angst-problematik.
Eksperimenter med mus har vist, at indlært frygt for enkelte ting kan blive overført til børn og tilmed børnebørn. Musene lærte at frygte lugten af acetofenon, et kemikalie med en stærk, sødlig lugt. Forskerne fandt siden, at to senere generationer blev skræmt af samme lugt. En mulig forklaring kan være, at de voksne mus kommunikerede til deres unger, at lugten var farlig.
Andre studier har vist, at skræmte mus advarer andre mus i nærheden ved at udsende et feromon (eksternt signalstof, der udskilles til omgivelserne i meget små mængder), der fungerer som en alarm. Men i det førstnævnte studie blev ungerne faktisk bange for lugten allerførste gang, de mødte den. Herudover blev nogle af ungerne til de skræmte museunger opfostret af »ikke-skræmte« plejeforældre – altså blev disse unger bange af lugten, selv om de voksne omkring dem ikke blev. Alt dette tyder på, at angst ikke bare tillæres socialt, men kan lagres i generne.
Man ved ikke helt, hvordan angst arves i flere generationer, men nye teorier peger mod det, man kalder for epigenetisk arv: at den oprindelige skræmmende oplevelse igangsatte kemiske ændringer i genudtrykket (hvilke gener, der tændes og slukkes for) uden at ændre selve Dna-sekvensen. Forskere fandt, at de skræmte mus og deres afkom udviklede flere lugtreceptorer i hjernen sammenlignet med normale mus. Med flere af sådanne receptorer kan de opdage acetofenon endnu bedre og bliver dermed advaret tidligere.
Epigenetik er et relativt nyt forskningsfelt, men det er langt fra umuligt, at frygt og andre stærke minder og erfaringer kan gå i arv, også hos menneske mennesker.
»Enæggede tvillinger har større chance for at dele samme irrationelle frygt end tveæggede«