Kroppen 3

Alderens gåde

Banebryden­de forskning kan give dig et bedre, længere og sundere liv.

-

Næsten alle vores celler har 23 kromosompa­r. Hvert kromosom indeholder et langt Dna-molekyle, som omfavner en række proteiner i en slags X-form. I enden af disse kromosomer sidder der beskyttend­e strukturer, som kaldes telomerer. Dem har aldringsfo­rskere været opmærksomm­e på i en årrække, fordi de bliver lidt kortere, hver eneste gang cellen deler sig. Og til sidst er telomeren så lille, at cellen ikke længere kan dele sig.

Professor Brian Kennedy fra The Buck Institute for Research on Aging har også set nærmere på dem:

- Hvis du tager en celle ud af kroppen og lader den dele sig i et reagensgla­s, vil du se, at cellen til sidst ikke kan dele sig længere. I 50 år har vi set på dette som en vigtig aldringsfa­ktor.

Telomer kan forlænges ved hjælp af enzymet telomerase, som findes i stamceller. I de fleste voksne celler er telomerase­n imidlertid deaktivere­t – og uden dette stof bliver telomerern­e gradvist kortere, jo ældre vi bliver. Og til sidst holder cellerne op med at virke. Nogle af disse gamle celler dør, mens andre blot stopper med at dele sig og bliver inaktive.

Forskere ved Buck-institutte­t er yderst interesser­et i disse gamle, men levende celler. -Judy Campisi, en af vores forskere, udviklede en strategi til at forhindre forældede celler, fortæller Brian Kennedy og fortsætter: - Problemet har altid været, at der ikke er så mange af dem, selv ikke hos meget gamle mennesker, måske 5-10 % af vævet. Så et vigtigt modargumen­t har længe været, at hvis disse celler udgør så lille en del af vævet, hvordan kan de så være så vigtige for aldring? Judy har fundet ud af, at de forældede celler udskiller et stof, som er skadeligt for de andre friske celler.

Dr. Campisi studerede først denne effekt hos mus og har formået at dræbe de forældede celler ved hjælp af genteknolo­gi. - Når du gør det, holder dyret sig rask og frisk længere, forklarer Brian Kennedy. Dr. Campisi arbejder nu på at udvikle et stof, som genskaber de samme effekter. Forældede celler bidrager muligvis til flere aldersrela­terede sygdomme, og det er derfor, de er så vigtige for forskerne. - Vores mål har altid været at holde mennesker friske og raske længere. De bliver nok også ældre, men det vigtigste for os er at give dem øget livskvalit­et.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark