Kroppen 3

Hvorfor er det farligt at se direkte på Solen?

-

Sollyset indeholder meget mere energi, end øjnene kan absorbere på en gang. Det er derfor, dette lys kan ødelægge dine øjne i løbet af få sekunder. Hvis du ser direkte på Solen, får du sandsynlig­vis fotokerati­tis (sneblindhe­d). Det er en overfladis­k forbrændin­g af øjets hornhinde, som kan føre til smerter, irritation og tåreflåd. Selv om sneblindhe­d er smertefuld og giver ubehag, bliver man som regel helt rask igen. Udsætter du derimod dine øjne for direkte sollys over en længere periode, kan du skade nethinden, så du ser uklart eller nærmest sort-hvidt i flere måneder. Og i svære tilfælde er der risiko for ikke at få sit normale syn igen. Du risikerer også at skade øjets gule plet (macula), som er den del af øjet, du bruger til at se detaljer. Bliver den beskadiget, kan du miste evnen til at se skarpt.

»Hvis du ser direkte på Solen, får du sandsynlig­vis fotokerati­tis (sneblindhe­d)«

 ??  ?? Hvis du har specielt egnede briller på, kan du trygt studere Solen.
Hvis du har specielt egnede briller på, kan du trygt studere Solen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark