Cellerne på tæt hold

Menneskekroppen består af omkring en billiard celler (en million milliarder!) – men hvordan virker de?

Celler er liv, og celler lever. Du er her, fordi hver eneste celle i din krop har en særlig funktion og løser en helt specifik opgave. Der findes mange forskellige celletyper, og hver eneste af dem arbejder for at holde kroppens funktioner i orden. En celle er den mindste levende enhed i kroppen, som kan opretholde en selvstændig metabolisme (stofskifte). Når celler sættes sammen i lag eller klynger, vil celler med lignende opgaver imidlertid danne væv som eksempelvis hud eller muskler. Der foregår hele tiden tusindvis af kemiske reaktioner for at opretholde cellernes funktion.

Alle dyreceller indeholder en kerne, der fungerer som cellens kontrolcenter og giver den besked om, hvad den skal gøre. Cellekernen indeholder også cellens genetiske information: DNA. Størstedelen af af materialet inde i en celle består af en gelélignende substans, som kaldes for cytoplasma (cyto betyder »celle«). Cytoplasmaet cirkulerer rundt i cellen og holdes på plads af en tynd udvendig membran, som består af to lag. Cytoplasmaet rummer cellens forskellige organeller. Det er bittesmå enheder eller strukturer, f.eks. mitokondrier. Organellerne har forskellige opgaver, f.eks. at producere proteiner, cellens hovedbestanddel. Et typisk eksempel på organeller er ribosomerne – talrige strukturer, som enten flyder rundt i cytoplasmaet eller sidder fast på indre membraner. Ribosomerne er uundværlige i produktionen af proteiner fra aminosyrer.

Proteinerne er essentielle for at bygge nye celler og for udførelsen af de biokemiske reaktioner, som kroppen er afhængig af for at vokse, udvikle sig, reparere sig selv og bekæmpe sygdomme.