Stamcellerne

Stamcellerne i knoglemarven kan ændre sig efter kroppens behov.

Vores skelet holder ikke alene vores krop oprejst, det rummer også på den største samlede reserve af voksne stamceller i vores krop.

Knoglemarv er et blødt væv, som ligger inden i alle vores lange og flade knogler som f.eks. bækken, kranium og ribben. De gemmer på en skat med det videnskabelige navn hæmatopoietiske stamceller r (HSC). Disse celler er kun delvist knyttet til en n forudbestemt funktion, så afhængigt af hvilke signaler de får, kan de blive til en hvilken ken som helst slags blodcelle – fra oxygen-transporterende røde blodlegemer til bakteriespisende makrofager.

De fleste af disse stamceller findes i den røde marv, som får sin farve fra et rigt netværk af blodårer. Stamcellerne får hjælp af en række af knoglemarvens egne celler, som går under den samlede betegnelse stroma. Stromacellerne beklæder indersiden af knoglemarven og sørger for det rigtige mikromiljø til udviklingen af stamceller til blodet. Hos et voksent menneske er de fleste lange knogler fyldt med gul knoglemarv, som stort set består af fedtceller. Disse kan omdannes til rød knoglemarv for at stimulere produktion af blodceller, hvis der skulle indtræffe en nødsituation.

Knoglemarv indeholder også en anden, mindre studeret population af stamceller kaldet mesenchymale stamceller (MSC). Disse stamceller kan blive til både fedtceller, knogleceller og fibrobla fibroblaster. Fibroblaster er de celler i læderhuden, der producerer proteiner som kollagen og elastin. elastin Det er de proteiner, der holder huden elastisk elasti og fast.