Det gør skelettet for dig
Uden skelettet ville du ikke kunne holde dig oprejst og fungere. Derudover er dit skelet et fascinerende forbindelsesled til alle andre levende og uddøde hvirveldyr.
Dit skelet har livsvigtig betydning for din krops funktion. Det holder kroppen oppe, og sammen med musklerne giver det dig dine bevægelsesmuligheder. Ja, og så beskytter skelettet også dine livsvigtige organer. Ydermere produceres der blodceller i din knoglemarv, og skelettet er lager for mange af de mineraler, du har brug for. Som voksen har du 206 knogler i kroppen, men da du blev født, havde du over 270, hvoraf mange vokser sammen med tiden. Knoglerne fortsætter med at vokse og blive stærkere, lige fra man bliver født til omkring 18-20-årsalderen.
Der er individuelle forskelle i skelettets struktur, særligt mellem kønnene. Et af de mest åbenbare områder er bækkenet. For at kvinder skal kunne føde børn, har de kortere og bredere hofter. Og eftersom mænd ofte har større muskelmasse end kvinder, vil nakkebenet, hvor halsmusklerne er fæstnet til kraniet, gerne hos mænd danne et markant fremspring. Mænd har desuden mere fremtrædende kindben og øjenbrynsbuer. Kvinders skeletter er generelt lettere og »finere« ens mænds.
Knogler er opbygget af forskellige grundstoffer. I livmoderen består fosterets skelet først af brusk, som efterhånden forkalker og udvikler sig i løbet af svangerskabet. Den vigtigste bestanddel i knogler og knoglevæv er egentlig mineraliseret kalciumfosfat, men andre dele af vævet som marv, brusk og blodkar findes også i den generelle struktur. Mange tror, at knoglerne er hårde og tætte, men i virkeligheden er de porøse og fulde af små huller.
Efterhånden som du bliver ældre, ældes dine knogler også. Selv om cellerne stadig fornyes, og ingen celler i din krop er ældre end 20 år, bliver de ikke erstattet med perfekte, identiske nye celler. Cellerne indeholder fejl i deres DNA, og derfor bliver dine knogler svækket med alderen. Tilstande som gigt og knogleskørhed kommer ofte med alderen og fører til svagere skelet og reduceret bevægelsesmulighed.