Bugspytkirtlen
– fordøjelsessystemets arbejdsjern Lær, hvordan denne kirtel nedbryder næringsstoffer og kontrollerer blodsukkerniveauet.
Bugspytkirtlen er et centralt organ i fordøjelsessystemet. Denne kirtel sidder ved siden af milten, bag ved mavesækken og tyktarmen. Hos mennesket har den hoved, nakke, krop og hale. Bugspytkirtlen er forbundet til den første del af tyndtarmen, tolvfingertarmen . Og den er også koblet til blodbanen gennem et rigt netværk af blodårer. Kirtlens funktioner kan bedst beskrives ved at skelne mellem dens to forskellige celler: de endokrine (til blodet) og de eksokrine (til tarmen).
De endokrine celler findes i det, som kaldes for de langerhanske øer. Det er hormonproducerende områder (øer) i bugspytkirtlen. I en normal bugspytkirtel er der omkring en million af disse øer, som producerer hormoner, der udskilles i blodet. Hver ø indeholder forskellige celler, heriblandt de alfa- og betaceller, som står for størstedelen af celleøernes hormonproduktion. Alfacellerne udskiller glukagon, mens betacellerne producerer og udskiller insulin. Disse to hormoner har modsat virkning på kroppens blodsukkerniveau. Glukagon øger blodsukkeret, mens insulin sænker det. Alle de endokrine celler er i kontakt med kapillærer, så hormonerne kan føres direkte ind i blodbanen. Udskillelsen af insulin styres af en negativ feedback-sløjfe: Højt blodsukker fører til produktion af insulin, som sænker blodsukkerniveauet, som igen nedsætter insulinproduktionen. Når disse celler ikke fungerer, som de skal, kan hormonniveauet blive forstyrret, hvilket kan føre til forskellige lidelser. Den mest kendte er diabetes. De langerhanske øer er også ansvarlige for produktionen af hormonet somatostatin, som blandt andet styrer næringsoptagelsen.
De eksokrine celler udskiller bugspyt med forskellige fordøjelsesenzymer til tarmen. Bugspyttet flyder ind i den centrale del af bugspytkirtlen. Herfra ledes det gennem bugspytkanalen og ind til tolvfingertarmen, hvor det hjælper til med fordøjelsen. Kroppen har brug for disse enzymer til at kunne neutralisere det sure maveindhold, som kommer direkte fra mavesækken. Og herudover fordøjer enzymerne proteiner, fedt og kulhydrater. Udskillelsen af enzymerne er styret af en række forskellige hormoner som gastrin, cholecystokinin og sekretin, som frigøres fra mavesækken og tolvfingertarmen, når disse bliver fyldt op af mad.