Gode, dårlige og stygge bakterier

Gode, slemme og stygge

Det vil nok overraske dig at høre, at kun halvdelen af cellerne i din krop faktisk er menneskeceller. Gennemsnitligt er forholdet 1:1 mellem menneskeceller og mikrober (mikroskopiske organismer) – og de fleste mikrober er bakterier. Kroppens bakterielle mikrosystem kaldes mikrobiom og har en enorm påvirkning på dit helbred.

Bakterier har fået et ufortjent dårligt ry. Nogle af dem forårsager rigtignok infektioner og gør dig syg, nogle af dem er tilmed kødædende! Men de skadelige bakterier må absolut siges at være i mindretal. Mindre end 5 % af verdens mikrober kan forårsage sygdom, og langt de fleste bakterier i din krop er helt ufarlige.

Mange bakteriearter, særligt dem der lever i fordøjelsessystemet, gør et vigtigt arbejde. Forskere er begyndt at få øjnene op for, hvor stor påvirkning disse bakterier faktisk har på vores helbred. Bakterierne, der lever i din tarmen (kaldet tarmbakterier), hjælper dig med at nedbryde mad, du ikke selv kan fordøje, til forbindelser, som kroppen kan nedbryde. Og det er faktisk bakterier, som producerer vigtige vitaminer som K2 og B12. K2 gør, at blodet kan koagulere, og B12 er vigtig for flere af kroppens nøglefunktioner. Disse vitaminer kan kroppen ikke danne selv. Når de »gode« bakterier er i overtal, hjælper de os desuden med at holde de »slemme« bakterier væk og beskytter os dermed mod sygdom.

Fordøjelsen udgør imidlertid kun en lille del af tarmfloraens opgave. Nyere forskning knytter ubalance i tarmfloraen til flere alvorlige sygdomme som hjertesygdom, diabetes, kolik og Parkinsons. Bakteriebalancen i tarmfloraen kan i stor grad påvirke, hvor effektivt immunforsvaret er, og den påvirker tilmed vores opførsel og mentale helbred.

Forskning tyder på, at kombinationen af bakterier i tarmen har stor betydning for, om vi bliver overvægtige, og om vi udvikler diabetes.

Bakteriesammensætningen i tarmen kan nemlig ændre, hvordan vi lagrer fedt, hvordan kroppen regulerer blodsukkeret, og hvordan vi påvirkes af de hormoner, der regulerer appetitten. Mens det ser ud til, at overvægtige har en relativt ensidig tarmflora, lader det til, at tarmfloraen hos slanke personer er meget mere varieret.

Selv om de fleste bakterier i kroppen findes i tarmen, lever der også en række forskellige mikrober på huden. De hjælper os med at undgå hudinfektioner, men hvis huden bliver skadet, eller hvis de bliver for mange, kan det være nødvendigt at regulere bakteriemængden. Forskere ved University of Oregon er kommet frem, til at vi alle er omgivet af vores egen mikrobielle atmosfære. Denne atmosfære kaldes mikrobiom og er lige så unik, som dit fingeraftryk. Man kan faktisk identificere et menneske ved at tage en prøve af dets specielle »bakteriesky«.

DIN KROP ER HJEM FOR MILLIARDER AF MIKROSKOPISKE ORGANISMER – OG UDEN DEM VILLE DU IKKE OVERLEVE.