Lymfesystemet

Lær om lymfesystemets rolle i kampen for at holde »slemme« bakterier i skak.

De røde blodlegemer, som transporterer oxygen rundt i kroppen, rejser gennem blodårerne i en væske kaldet plasma. Blodet bevæger sig igennem blodårerne med en hastighed, der skaber så højt tryk, at noget af plasmaet lækker ud i vævet. Lymfesystemet hjælper med at fjerne plasma fra vævet og returnere det til blodbanen.

Lymfesystemet følger blodbanen og består også af et netværk af årer, som overvejende befinder sig i huden og rundt om de indre organer. Til forskel fra blodbanen danner årerne i lymfesystemet imidlertid ikke noget kredsløb, og der er heller ikke nogen pumpe, der driver dette system. Væsken i lymfesystemet kaldes lymfe og forflyttes fremad i årerne ved hjælp af sammentrækninger i de nærliggende muskler. Til sidst tømmes lymfen ud i blodbanen i halsårerne nær kravebenet.

Lymfesystemet er også en transportvej for immunsystemet. Hele vejen langs lymfekarrene ligger der lymfeknuder, tilsammen mellem 600 og 700.

Større organer som milten og brislen (thymus) er også en del af dette system. Det er disse organer, der sørger for vores immunsystem. Hvis en antigenpræsenterende celle (APC) fra immunsystemet møder et smittestof, vil den straks returnere til nærmeste lymfeknude med information om indtrængeren. De specialiserede angrebsceller i immunsystemet, lymfocytterne, bevæger sig så igennem lymfesystemet på jagt efter en kode, som er egnet til at uskadeliggøre indtrængeren. Finder de en sådan kode, vil de bruge den aktuelle lymfeknude som base, imens de tilpasser sig og bliver flere. Resultatet er en hær af klonede lymfocytter, som er specialister i at uskadeliggøre fjenden.