Cellernes drivkraft
Mød mitokondrierne – kroppens biologiske multitaskere, der skaber den energi, kroppen har brug for.
Mitokondrierne er cellernes batterier, som omdanner cellernes næring – glukose og oxygen - til energi. Muskelfibre har brug for energi, for at vi skal kunne bevæge os. Hjerneceller har brug for energi for at kommunikere med hinanden og resten af kroppen. Og alle kroppens celler skal have energi for at dele sig og at opretholde cellecyklusen, så de ikke dør.
Mitokondrierne er bittesmå organer inde i cellerne, som skaber energi i form af adenosintrifosfat (ATP) ved at kombinere oxygen med næringsmolekyler som glukose. Der foregår flere vigtige biokemiske reaktioner i mitokondrierne. De nedbryder fedtsyrer i citronsyrecyklussen. De styrer betaoxidationen og en række andre reaktioner, som fører til produktion af energi, her som ATP.
Næsten alle kroppens celler indeholder mitokondrier. De findes i de fleste eukaryote celler, dvs. celler som har en kerne og andre organeller, og som er omgivet af en cellemembran. Røde blodlegemer og bakterier har dermed ikke mitokondrier, da de ikke har en kerne. Antallet af mitokondrier varierer fra celletype til celletype. Nogle har kun ét, men de fleste har flere hundrede. Celler med højt energiforbrug har mange, f.eks. har lever- og hjerteceller over tusind, og vores muskelceller har flere hundreder.
Mitokondrierne har fulgt evolutionen til alt liv. De opstod formentlig for over en milliard år siden fra to forskellige celler, hvoraf den største omsluttede den mindste. Den ydre celle blev efterhånden afhængig af den indre for energitilførsel, mens den indre celle blev afhængig af den ydre for beskyttelse.
Den indre celle udviklede sig og blev til et mitokondrie, mens de ydre celler udviklede sig til »byggeklodser« for større cellestrukturer. Denne proces er kendt som endosymbioseteorien.