Fede fakta

De forskellige typer fedt i vores mad.

Fedt har et dårligt ry. Spiser du for meget, risikerer du vægtøgning, et forhøjet kolesterolniveau og hjertesygdomme, og vi bliver nærmest konstant opfordret til at vælge mad med lidt eller intet fedt. Men noget fedt er imidlertid helt afgørende for os.

En membran af fedt omgiver hver eneste celle i menneskekroppen. Fedt isolerer nervecellerne, næsten som et plastrør omkring elektriske kabler. Det giver varme, og det beskytter blandt andet vores håndflader og fodsåler.

Fedt fra den mad, vi spiser, hjælper os med at optage A-, D- og E-vitamin, som ikke er vandlopløselige. Fedt er et af de tre makronæringsstoffer, de vigtigste af kroppens energikilder. De andre, kulhydrat og protein, giver hver især

MÆTTET FEDT

Det meste af fedtet i vores kost kommer i form af fedtsyrer. Disse molekyler består af kæder af kulstofatomer, med en carboxylsyregruppe i den ene ende. Hvert kulstofatom i kæden kan binde op til to hydrogenatomer. Hvis alle kulstofatomerne er bundet til det maksimale antal hydrogenatomer, er fedtsyrerne »mættet«. Denne type fedt forekommer gerne i fast form ved stuetemperatur, fordi molekylerne er lige og tæt pakket sammen. Mættet fedt kommer primært fra kød, men findes også i planteolier som palmeolie og kokosolie. Indtag af disse har været koblet til højt kolesterol, så det anbefales at begrænse indtaget.

UMÆTTET FEDT

Umættet fedt har mellemrum mellem hydrogenatomerne, som er bundet til kulstofkæderne. Mindst to kulstofatomer har dobbelte bindinger til hinanden. Dette giver bøjninger i den lange kæde, så det er vanskeligere for molekylerne at pakke sig sammen. Derfor er disse fedtsyrer gerne flydende ved stuetemperatur. Enkelt-umættede fedtsyrer har kun én dobbeltbinding. Madvarer indeholder gerne en kombination af mættede og umættede fedtsyrer, men plantebaseret mad som oliven og avocado har højere indhold af umættet fedt. Det bidrager til at sænke kolesterolniveauerne i blodet. fire kilokalorier energi per gram, men med fedt får du hele ni kilokalorier, hvilket gør det til vores mest komprimerede energikilde.

Det anbefalede daglige fedtindtag er omkring 95 gram for mænd og 70 gram for kvinder, men ikke alle fedtstoffer har samme effekt på vores helbred. Selv om de alle giver lige meget energi, er nogle fedttyper bedre for kroppen end andre.

FLERUMÆTTET FEDT

Flerumættet fedt har flere end én dobbeltbinding i kulstofkæden, så den bøjes flere gange. Disse fedtsyrer findes i planteolie og fed fisk som makrel, sardiner og laks. De har vist sig at bidrage til sænkning af kolesterol i blodet, og de spiller en vigtig rolle i vores celler. Hver celle i kroppen er omgivet af en membran, som indeholder fedtsyrekæder. Flerumættet fedt er ekstremt vigtigt for at opretholde fluiditeten i disse membraner, så de holder sig fleksible. Selv om vores krop kan danne mange af de fedtstoffer, den har behov for, er der nogle af de vigtige flerumættede fedtsyrer, som vi kun kan få gennem kosten. De omtales gerne som essentielle.

OMEGA-3FEDTSYRER

Denne gruppe flerumættede fedtstoffer findes især i fed fisk, men også i plantebaseret kost som nødder og frø. De kan ikke produceres af kroppen, men er vigtige for vækst og udvikling og antages at have en positiv virkning på blodomløbet. Omega-3fedtsyrer findes i høje koncentrationer i hjernen, og at få nok af disse fedtstoffer i opvæksten er vigtigt for udviklingen af nervesystemet.

OMEGA-6FEDTSYRER

Ligesom med omega-3 kan kroppen ikke selv producere omega-6-fedtsyrer. Disse fedtstoffer findes i kød og planteolier og indtages gerne i større mængder end omega-3. Selv om begge er vigtige for vores helbred, anbefales det, at man ikke indtager mere omega-6 end omega-3, men forsøger at fordele det ligeligt.

TRANSFEDT

Disse fedtstoffer findes ikke i store kvanta i naturen og dannes normalt ved fremstilling af mad. Processen involverer at sende hydrogen gennem umættede fedtsyrer for at udfylde mellemrummene langs kulstofkæden. Dette bidrager til at rette molekylerne ud, så det optræder mere som mættet fedt. De er faste ved stuetemperatur og har længere holdbarhed end de ubearbejdede varianter. Transfedt findes i produkter som margarine og forarbejdet mad som kage og kiks og er værre en mættet fedt, når det gælder kolesterolniveauet.