Blodkarrene
Arterier og vener udgør menneskekroppens rørsystem, som fragter blodet gennem et indviklet rørsystem af årer i forskellige former og størrelser.
Netværket af blodkar i kroppen tager sig af forskellige mængder blod, som bevæger sig under forskelligt tryk. Disse blodkar findes i mange forskellige størrelser og udformninger – fra den store elastiske hovedpulsåre aorta til de helt tynde kapillærer, som er blot én celle tykke.
Blodet varetager mange opgaver. Det fragter oxygen til de forskellige væv, næringsstoffer for at skaffe energi, det fjerner affaldsstoffer og kan tilmed hjælpe med både at opvarme og nedkøle dig. Desuden indeholder blodet forskellige stoffer, som får det til at koagulere (størkne) og standse blødninger. Oxygenrigt blod er det, kroppen bruger for at få energi, og det har en kraftig rød farve. Efter brug bliver det nu oxygenfattige blod ført tilbage for at blive brugt igen og er nu mørkerødt (ikke ( blåt, , som mange g tror). )
Blodet løber i to forskellige slags blodkar: arterier og vener. Arterierne fører blod væk fra hjertet og har tykke, elastiske vægge for at kunne tåle højt tryk. Venerne fører blod tilbage mod hjertet og har tyndere vægge, som er tilpasset lavere tryk. Yderst har vi tynde kapillærer, som forbinder arterier og vener. De fungerer nogenlunde ligesom små sideveje, der forbinder hovedvejene i vejnettet.
Arterier og vener skal kunne klare forskellige trykforhold og er også forskelligt opbygget, men de samarbejder fuldkomment og sørger for, at alt blodet kommer det rigtige sted hen. Der kan imidlertid opstå problemer, som fører til specielle medicinske problemer. Fejl i klapperne (ventilerne) kan få vener til at falde sammen og give åreknuder, blodpropper langt inde i venerne kan give blodpropper, fordi blodet blokerer passagen, tilstoppede arterier kan føre til hjerteinfarkt, og svage arterievægge kan føre til hjerneblødninger, som kan være livstruende.
»Oxygenfattigt blod bliver ført tilbage for at blive brugt igen og er nu mørke-rødt (ikke blåt, som mange tror)«