“Liv Model blev en accelerator, der gav mig mod”
Laila Hovgaard blev til stor overraskelse for sig selv en af de fem vindere af Magasinet Livs årlige 40+ modelkonkurrence, Liv Model, i 2017. Dagen og oplevelsen blev en markør for, hvordan hun vil leve resten af sit liv.
Hvordan fylder Magasinet Liv i dit liv?
“En naesten komplet samling fylder en hel raekke på reolen! Jeg har udlånt år 2017-2020 til en veninde, som fyldte 40 sidste år. Og så haenger der et enkelt billede fra Liv Model på vores kaempe opslagstavle.”
Hvorfor er vi så heldige, at vi er en del af dit liv?
“Det var naermest tilfaeldigt, at jeg fik bladet af en veninde, som sagde: ‘Nu er du blevet
40, så du kan lige få de her 10 blade af mig, så ved du, hvad det er’. Jeg husker stadig dagen før min 40-års fødselsdag i november 2016, hvor jeg kørte hjem fra et kursus på Sjaelland. Da jeg kom til Storebaeltsbroen, sagde jeg til mig selv: Når du kommer over på den anden side, skal det vaere slut med at aergre dig over din barndom. Min mor døde af livmoderhalskraeft, da jeg var ni måneder gammel, og min far kunne ikke tage rollen på sig, så jeg voksede op hos min farfar og farmor, som var en helt anden generation – mens min far spøgte i baggrunden. På de syv kilometer hen over broen besluttede jeg mig for, at jeg ville parkere – ikke glemme – men acceptere min barndom, og at jeg ville til at tage mig selv seriøst og gøre, hvad jeg vil, uafhaengigt af andres holdninger og meninger. Liv
Model blev en del af processen. Det var graenseoverskridende at sende fotos ind og siden bede andre om at stemme på mig, men Liv Model blev en slags accelerator, der gav mig mod til at stå ved mig selv og speedede en proces op, som jeg havde ventet på, for jeg var så klar til forandring og til ikke laengere at vaere et offer. Det var en mental proces at slutte fred og få taget hul på nutiden.”
Hvordan var det at springe ud som Liv-model?
“På dagen mødte jeg mest op med en masse nervøsitet og tanken om, at I havde valgt forkert, men takket vaere jer og de andre vindere blev jeg hurtigt tryg. Det, der var så fedt ved
Liv Model, var, at vi connectede lynhurtigt og stadig følger med i hinandens liv. Jeg var spaendt på den dag, bladet udkom med os på forsiden. Som skolelaerer er det faellesskab og de indre vaerdier og ikke det ydre, der taeller, men mine kollegaer syntes jo bare, at det var godt gået og modigt. Og de bekraeftede min erfaring med, at mange af de ting, vi er bange for, sker i os selv, fordi vi pålaegger omgivelserne nogle holdninger og meninger, de højst sandsynligt ikke har. Min oplevelse med Liv Model og min midtvejsevaluering i det hele taget gav mig mod på også at leve andre drømme ud. Det blev en forpligtelse, at jeg fik sagt ting højt for mig selv i interviewet med jer. Blandt andet at jeg ville vaere mere tro mod mig selv, saette flere graenser og gå mere op i hverdagen frem for at vente på weekender og ferier. Det utrolige er, at selv om jeg aldrig har overholdt et nytårsforsaet, er jeg lykkedes med det her. Knapt et halvt år efter Liv Model stod jeg inde hos min skoleleder og sagde op: ‘Jeg tror ikke, jeg skal vaere laerer mere’. Men hun sagde: ‘Det kan godt vaere, du ikke skal vaere det, men du skal i hvert fald kun på orlov’. Jeg arbejdede et halvt år som en slags oldfrue på Ørslev Kloster Refugium og elskede det, men da jeg efter det sad til samtale på et job som kulturformidler, kunne jeg bare maerke og høre, at: Hold kaeft, en folkeskolelaerer du er. Du skal da tilbage, det er det, du gerne vil. At tage orlov, saette mig selv fri og hoppe ud af hamsterhjulet gav en power, også til at acceptere, at laerer er den kasse, jeg passer i. Og kører jeg traet i at vaere laerer, så ved jeg nu, at jeg kan noget andet. Jeg er ikke stavnsbundet.”
Hvordan er din Livs-indstilling?
“Livet skal ikke bare køre med mig, jeg skal køre med livet.”
Hvordan er du Livs-glad?
“Når jeg tuller rundt i min egen lille verden. Vi har lige fået tre alpakaer, og det er et rigtigt familieprojekt at passe dyrene, og jeg skal i gang med at lave om i min have sammen med en havekonsulent. Som noget ret nyt føler jeg mig endelig også godt tilpas i andre kvinders selskab, og takket vaere en kollega fra klosteret er jeg havnet i en skøn kvindegruppe, jeg mødes med. De andre er skideskaegge og aerlige, og de laver fejl. Vi er vidt forskellige, og vi drikker asti. Det kan noget at tale om vores liv, at turde sige, når det er noget lort – og når det går godt.”
Hvem er dine Liv-liner?
“Min mand. Og mine fantastiske kollegaer og veninder. Jeg har taget afsked med nogle veninder, fordi vores forhold draenede mig. Jeg følte pligt til at vaere sammen med dem, fordi vi havde kendt hinanden i mange år, men vi gav ikke hinanden mere. I stedet for bare at holde op med at ses tog jeg paen afsked og ønskede dem held og lykke i deres liv.”