“Den, der tager styringen på stemningen, får følgeskabet”

Følelsesforurening er en størrelse, som går begge veje. For vi kan vaere både den, der bliver forurenet, og den, der forurener. Og ofte ved vi ikke det sidste. Sociolog Rikke Østergaard hjaelper dig med at fange følelserne.

HVAD ER FØLELSESFORURENING?

“Det er, når følelser smitter. Vi former og skaber hinandens liv og ikke kun vores egne liv, som vi ellers så gerne vil tro. Det er videnskabeligt bevist, at vores følelser ikke kun er vores egne, de er også påvirket af dem, vi omgås. Det foregår ubevidst, og vi er sjaeldent opmaerksomme på det, men dem, vi er sammen med, og deres venner har en kaempe indflydelse på, hvad vi føler. Vi smitter hinanden med vores følelser, gode og dårlige. De negative følelser bliver til følelsesforurening, fordi vi som udgangspunkt altid tror, at andres humør har noget med os at gøre. Vi taenker: Hvad har jeg gjort galt?

Når man ødelaegger dagen for sine medmennesker med en dårlig stemning, er det er ofte, fordi man selv har det skidt eller svaert. Og det er meget vigtigt at sige, at der er ikke nogen, der følelsesforurener med vilje. Som sociolog har jeg arbejdet meget med social kapital. Altså: Hvad er det for nogle mennesker, jeg har omkring mig, og hvad er det, vi booster hinanden med af stemninger? Det er vigtigt at skelne mellem at vaere kritisk og brokke sig og at følelsesforurene. Forskellen er, at når der følelsesforurenes, så er der maks. 20 procent af det, man brokker sig over, man reelt kan gøre noget ved. Der er kommet 8090 procent fnidderfnadder oveni.

Følelsesforurening kan vaere at sidde sammen med en veninde og tale helt vildt grimt om en tredje veninde. Eller det, du samler op, når veninden taler negativt om sin eksmand på syvende år, fordi hun fortsat er i sine følelsers vold.

Negative følelser styrer desvaerre mere end positive. Flokken bliver mere påvirket af dem, fordi det er vores overlevelsesinstinkt at reagere på det negative og på fare på faerde.”

HVORNÅR ER JEG SAERLIGT UDSAT FOR AT SUGE FØLELSESFORURENING TIL MIG?

“Hvis du er presset og lidt ude af balance. Hvis du er stresset, er du allerede i alarmberedskab, for er der så også anden fare på faerde? Du bliver lidt en svamp for negative følelser og skal passe på dig selv for at lukke for den utaethed, hvor du tager forureningen ind.

Helt generelt at det nemmere at blive følelsesforurenet, men også smitte, hvis vi er ude af balance og ikke passer på os selv,” forklarer sociolog Rikke Østergaard.

FORURENER NOGLE MERE END ANDRE?

“De humørsvingende typer smitter mest, og mere end dem, som brokker sig stabilt, for vi forventer ikke andet af de sidste, og vi er trygge ved, at deres brok ikke handler om os, men er en del af deres personlighed. Hvis man har en humørsvingende type i sin omgangskreds, så synes jeg faktisk godt, man må sige: ‘Vi vil glaede os til at se dig til festen/fødselsdagen/arrangementet, hvis du vel at maerke er i godt humør’, for hvem vil så ikke gøre sig umage med at vaere det?

De konfliktsky kan også forurene meget. De gør alt i en god mening, men fordi de ikke tør gå til kernen og løse problemet med den, det handler om, bruger de tit meget energi på at tale med andre om personen uden at få løst det, og det forurener ikke kun deres relation og mening, men det påvirker også dem, der bliver indblandet. Stop dig selv, hvis du er konfliktsky, og oparbejd mod til at tale med den, du har et problem med, frem for en masse andre.”

HVAD ER TEGNENE PÅ, AT JEG ER FØLELSESFORURENET?

“Jeg maerker det selv som en sitren i kroppen. Det er stresshormonet kortisol. Du vil sikkert også maerke det helt fysisk, når alt i dig stritter imod, når du modvilligt er på vej ind ad en dør til for eksempel dit arbejde eller en relation, som ikke er god for dig. Ubevidst vil vi søge vaek fra det, der draener os. Nogle hurtigere end andre.

Du kan også få kapret din hjerne på for eksempel cykelstien, hvis der er en, der overhaler dig med ordene: ‘Så flyt dig dog, din idiot. Se dig dog for’. Det sker for mig, og jeg kører ellers paent, så jeg vil også føle mig uretfaerdigt behandlet, og så kan jeg blive lidt farlig krokodille og miste mig selv og få lyst til at råbe tilbage. Det er helt naturligt at gå i forsvarsmode. Men det er ikke godt.”

HVORDAN VED JEG, OM JEG ER HENDE, DER FØLELSESFORURENER?

“Mange ved det faktisk ikke. Nogle er så heldige, at andre fortaeller dem det. Og ellers: Maerk efter. Er du i balance? Har du overskud, eller er du fortravlet?

Mange kvinder bebrejder sig selv alt det, de ikke når eller ikke gør, som de gerne vil gøre det, men selvbebrejdelse forurener også.

I begge tilfaelde gaelder det, at du bør stoppe op, have fokus på at vaere sød, først og fremmest ved dig selv, for så smitter du dine medmennesker positivt i stedet for negativt. Og du skal ikke bruge lang tid på at rydde op efter det rod, du ellers vil efterlade dig.”

HVORDAN UNDGÅR JEG AT BRINGE FØLELSESFORURENINGEN VIDERE?

“Er det dig, der medbringer smitten, så fortael gerne dine omgivelser, hvorfor du ikke lige er på toppen. Også selv om du måske ikke har lyst til at tale om det. Sig i stedet, at du er kommet, fordi du gerne vil smittes af de andres gode humør.

Er det et ubehag, du registrerer udefra, så mind dig selv om, at det, du oplever, højst sandsynligt ikke har noget med dig at gøre. Du kan standse følelsesforureningen ved at holde op med at tage den andens stemning ind.

Hvis du oplever, at din kollega oser eller ligefrem siger noget surt til dig, så vaer modig nok til at spørge: ‘Er du o.k.? Hvad sker der i dag?’, hvis du kan maerke, at det ellers er noget, der kommer til at larme i dig. Konfrontér den anden, før du bliver smittet med hans eller hendes negativitet, og mind dig selv om, at det ikke er noget, hun eller han gør mod dig, men noget, der sker indeni hende eller ham.

Den, der tager styringen på stemningen i en positiv retning, får følgeskabet. De fleste vil hellere følge med den, der er sjov og glad og siger: ‘Kom nu, det er hårdt for tiden, men lad os stå sammen’. Vi får et langt bedre liv, hvis vi tager stilling til: Er det her noget, det er vaerd at brokke sig over?

Jeg deler alt op i ‘kan jeg gøre noget ved det?’ eller ‘kan jeg ikke gøre noget ved det?’. Nogle gange tager jeg mig selv i, at jeg faktisk godt kan gøre noget ved det, men jeg har ikke lyst til det, eller også synes jeg ikke, det er mit ansvar, og så må jeg godt lade det ligge,” slutter sociolog Rikke Østergaard.