... SÅ ER JEG SUND

Jeg har lige bimlet derudad på Messenger med en håndfuld af mine veninder, fordi flere af os lige har haft eller p.t. har corona helt inde i husstanden og/eller på livet, og hvordan var det nu med tidspunkterne for tredje stik og børnevacciner før og efter corona?

Vi er heldige. Vi bor i et land, hvor vi kan få vaccinerne. Jeg kan endda få dem på min nabovej. Vi får dem gratis (eller vi giver hinanden dem via skatten), og skal vi vente meget mere end en halv time i regnen på dem, er vi negativt overraskede.

Det er så privilegeret, og en af de både største og hyppigste – og det sammenfald er ikke nødvendigvis hyppigt – følelser, jeg har haft de forgange to år, er taknemmelighed.

Jeg får helt aerligt uden drama og yderligere pointerytteri tårer i øjnene, når jeg taenker på det. Ligesom når jeg synger Dejlig er jorden og ser Extreme Makeover: Home Edition. Taknemmelighed over gavmildhed, selvfølgelighed og sammenhaeng.

Og det har ikke noget med regeringer eller partier eller andre beslutningsmaessige overbygninger at gøre. Det er haevet over det. Det har noget med os som helt utroligt god og godt gennemført idé at gøre. Med den struktur, nogen fik stablet på benene for os. At vi bor i et samfund, hvor vi for guds skyld ikke skal vaere enige, men for alles skyld kan føle os trygge. Der er nogen, der har den. Vi har dybest set hinanden. Og det er ikke, fordi vi er bedre til faellesskab end andre. Vi har bare vaeret så heldige, at nogen satte den på formel for os.

Og hvad vil jeg sige med det? Ud over tak. Jeg vil sige: Taknemmelighed er udtryk for min tryghed, og min tryghed er udgangspunktet for min sundhed. Og det her nummer handler om din og min sundhed!

Hvad gør dig sund?

“Jeg får helt aerligt uden drama og yderligere pointe-rytteri tårer i øjnene, når jeg taenker på det.”