HER SKAL JEG HEN

Som en skuespiller, der oprindeligt blev formet af et kollektiv og lod sig begejstre af et faellesskabs kreative styrke, er Lotte Andersen rykket et andet sted hen i dag. I flere nicher af sit liv saetter hun pris på mere alenetid, mere ro og mere nørderi.

Da jeg spørger, om det var svaert at forlade netvaerk og venner i København, da hun flyttede, svarer hun, at det egentlig er rart selv at kunne vaelge, hvornår man vil have gaester, og tilføjer, at en del af København i øvrigt ofte befinder sig i det naerliggende Tisvilde.

Men også på andre områder trives hun godt i sit eget selskab. “Jeg er blevet glad for at dykke ned i historiske begivenheder og personer. Det skal jeg have mere af fremover. Det startede med fysikeren Marie Curie og min research til forestillingen Radium (fra 2015, red.) om hendes liv. Det var fedt at fordybe sig i noget. Kigge tilbage i historien for at finde nogle svar. Jeg var helt sådan what? Jeg har aldrig hørt om Marie Curie, og hun har fået to nobelpriser. Jeg var helt på røven over hende.”

Vupti! Så er vi tilbage ved noget med kvinder, kvinders plads i historien, kvinders plads i nutiden, kvinders historie og måde at vaere i verden på.

“Senere lavede jeg historien om komponist Carl Nielsen og billedhugger Anne Marie Carl Nielsen. Det viser sig, at den velkendte komponist var gift med en endnu mere berømt kunstner, vel at maerke i hendes samtid. Og i disse måneder, 70 år efter hendes død, har Glyptoteket omsider en udstilling med hendes imponerende vaerker. Indtil da var hun et ret ubeskrevet blad. Det var virkelig en dejlig oplevelse for mig at arbejde med at laese breve og researche på deres samtid. Jeg kunne blive ved med at finde nye interessante vinkler. Og stik modsat teater- og filmarbejdet, hvor alt skabes sammen med de andre. Her var det mit helt eget rum.” Hvad er det faengslende i de historier?

“Et af mine motiver er de glemte kvinder. Det har noget braendstof. Marie Curie og Anne Marie Carl Nielsen er glemte kvinder, og lige nu laver jeg noget om glemte kvinder i religionen. For kvinderne er faktisk udrenset fra de store religioner: Kristendommen, Jødedommen og Islam.”

HVOR BLEV GUDINDERNE AF?

Lotte Andersen har studeret en raekke 4.000 år gamle bønner og religiøse skrifter i forbindelse med forestillingen Nattens ende på Glyptoteket i København, og da hun fik gravet dybt nok ned, dukkede der kvinder frem i de religiøse skrifter. Gudinder, som vi aldrig har hørt om.

For i Bibelen handler det om Jesus, de 12 disciple og Johannes Døberen, selv englene er maend – og i det Gamle Testamente er det Josef og Moses og Kain og Abel, Adam og … o.k., der er også Eva, men hun har jo en lidt aergerlig rolle i plottet, ikke?

“I Bibelen findes der kun Jomfru Maria som en kvinde, der repraesenterer en moderlig omsorg og uskyld, men når man graver tilbage i tiden før vor tidsregning, så er der faktisk gudinder for sex, krig, forandringer, kaerlighed, paradokser og ødelaeggelser. De er bare blevet glemt og redigeret ud i tidens løb, hvor det erotiske, fy, er blevet noget skamfuldt,” siger Lotte Andersen.

Hun vil gerne rette et stort, staerkt spotlight mod al den kvindelige styrke, vi har hørt for lidt om. Det er ikke sidste gang, hun beskaeftiger sig med glemte gudinder.

“Jeg griber fat i nogle af de gamle frugtbarhedsgudinder. Det er også braendstof. De forbilleder, vi aldrig har haft. Det giver tilfredsstillelse at få dem frem, og det giver mig braendstof til at fortaelle om dem til andre. For nylig har Gry Jexen skrevet bogen Kvinde kend din historie om inspirerende kvinder fra de seneste 500 år. De er der jo, men der er ikke skrevet så mange biografier om dem. Vi har valgt at skrive igen og igen om Churchill, og man kunne måske have sparet et par stykker om ham!”

LIDT AELDRE, LIDT MERE LIGEGLAD

Sådan! Lotte Andersen siger gerne tingene ligeud. Også selv om hun risikerer, at nogen bliver stødt på manchetterne.

Tidligere har hun vaeret mere optaget af at gøre alle glade. I dag er det mindre vigtigt. Faktisk er hun nået til en erkendelse af, at det kan vaere en fordel at dele vandene.

“Generelt er jeg blevet lidt mere ligeglad med, hvad folk synes. Jeg tager det ikke så nøje mere. Det kan have nogle fordele at skille vandene som skuespiller. Man skal ikke altid gå efter bredeste og laveste faellesnaevner, for det gør noget ved produktet. Altså Go’ aften Danmark, ikke? Når du skal please alle, bliver det tomme kalorier og i alle retninger, gamle og unge og nogle, der bor her og der og synes lidt til højre og lidt til venstre.”

Men det er ikke så slemt, at nogle bliver fortørnede. Til gengaeld er der andre, der bliver begejstrede. I stedet for at alle lander i en flad linje og ligegyldighed. I den sammenhaeng er det en fordel at have rundet 58 år.

“Jeg tror, at det gør noget, at jeg er lidt aeldre. Jeg tager det ikke så tungt. Det er en gammel sandhed, at man ikke kan gøre alle glade, men skuespillere vil jo gerne gøre alle glade. Vi vil gerne kunne lides. Det er blevet nemmere at acceptere, at det kan alle bare ikke.”