DET ER HELBREDSANGST

Helbredsangst eller sygdomsangst er en lidelse, hvor en person overvejende er plaget af frygt for at have eller få en alvorlig sygdom. Ofte er det tanker om kraeft, hjertesygdom eller neurologisk sygdom, der gør personen bange.

Hos en person med helbredsangst er det bekymringen om sygdommen, der er hovedproblemet. Selve sygdommen er netop ofte tankespind og ikkeeksisterende.

Tidligere var holdningen til helbredsangste ofte, at de skulle tage sig sammen, fordi de jo kun var indbildt syge. I dag har sundhedsvaesenet fået øjnene op for, at helbredsangst er en psykisk lidelse, som kan ødelaegge livskvaliteten for dem, der har den.

Ordet hypokondri bruges stadig som laegefaglig betegnelse for diagnosen helbredsangst.

SÅ MANGE ANSLÅS AT LIDE AF HELBREDSANGST

Man vurderer, at 34 procent af den samlede befolkning lider af helbredsangst.

Forskning tyder på, at børn helt ned til 57års alderen kan udvikle lidelsen, og ofte kan det vaere en langvarig proces at slippe ud af helbredsangsten igen.

SYMPTOMERNE:

En overdreven bekymring om at blive eller vaere syg, og de bekymrede og bekymrende tanker er svaere at stoppe.

overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom eller en urealistisk frygt for at blive smittet gennem noget, man for eksempel har rørt ved eller spist.

Ofte en frygt for at tage ordineret medicin.

Symptomerne skal vaere svaert forstyrrende eller gribe ind i dagligdags aktiviteter. Tilstanden skal have vaeret til stede det meste af tiden i mindst 6 måneder, for at diagnosen kan stilles.

BEHANDLINGSMULIGHEDERNE:

Helbredsangst behandles typisk med samtaleterapi eller medicin eller en kombination af begge dele.

I dag findes der flere steder, der har specialiseret sig i at behandle helbredsangst. Blandt andet Afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital og Center for Komplekse Symptomer ved Frederiksberg Hospital under Region Hovedstaden.