Magasinet LIV

“Jeg er blevet bedre til at se min have som et projekt, der allerede er lykkedes”

Sydlandsk inspiratio­n overført til danske planter er (noget af) opskriften på Esther Genesers kaempestor­e have, der bugner af lavendler og skulpturel­le former.

-

Hvordan ser din have ud?

“Inspiratio­nen til, hvordan jeg har anlagt min have, kommer lidt fra mit hjemland Brasilien, men mest fra steder, jeg har set på ferier i Frankrig og Italien. Da vi flyttede hertil, syntes jeg, at landskabet mindede lidt om blandt andet Provence i bjergene, for her er meget bakket, og en stor del af jorden er sand. Jeg lod mig inspirere af landskabet og efterligne­de de farver og former, jeg havde set der.

Jeg har tilpasset valget af planter, for vi kan jo ikke dyrke oliventrae­er her i Danmark. I stedet har jeg blandt andet plantet ‘Nordens oliven’ eller pilebladet paere, pyrus salicifoli­a ‘Pendula’, som ligner et oliventrae uden at vaere det, og hjemmehøre­nde planter som mirabelle, som jeg klipper i form. Blandt stauder er det lavendler, jeg har flest af, for de gror godt i vores sandholdig­e jord.

Men selv om havestilen minder om Provence, så passer det stadig til vores stråtaekte hus, for jeg synes, man skal tage hensyn til bygningern­e på grunden, når man anlaegger sin have. Vores have er på 9.000 kvadratmet­er.”

Hvorfor er du blevet haveelsker?

“Jeg har kunnet lide planter, så langt tilbage jeg kan huske. Jeg kommer fra en stor familie, hvor vi var ni børn. Min storebror og jeg kaempede lidt om haven. Han var meget glad for dyr, mens jeg ville dyrke have. En have, som hans høns ødelagde.

Da jeg kom til Danmark, arbejdede jeg i en blomsterbu­tik og fik stor interesse i buketter og planter.”

Hvad er din grundidé med din have?

“Jeg taenker meget på at skabe noget, som består, når jeg ikke er her mere, men vi skal selvfølgel­ig også nyde det, mens vi bor her.

Allerede fra starten kom tanken om at åbne haven og dele den med andre, så de kan lade sig inspirere. Jeg forestille­de mig først, at de, som ville vaere mest interesser­ede, ville vaere havefolk, som kender alle de latinske navne på planterne. Men når haven er åben for besøg, kommer der faktisk mange, som slet ikke har have selv, og også yngre mennesker, som lige har købt hus og have. Jeg ved ikke, hvor mange år vi vil holde haven åben, men jeg tror, det bliver et godt stykke tid, for både min mand og jeg nyder det meget.”

Hvad laver du i haven lige nu?

“Det, jeg laver mest her i april, er nok forspiring af dahlia. Jeg dyrker dem i potter med henblik på at plante dem ud senere på året. Og så sår jeg sommerblom­ster indendørs og valmuer direkte på voksestede­t.

Og så er der lugning i lange baner og lidt oprydning hist og pist. I april vil jeg også klippe nogle af mine lavendler ned.”

Hvad er din plan for haven i det kommende år?

“At gå endnu mere målrettet efter planter, der kan klare de udfordring­er, vi kommer til at opleve i de kommende år. Vi kommer ikke udenom, at det bliver varmere og varmere og dermed også mere tørt om sommeren. Med det her kaempe sted er jeg nødt til at plante noget, som kan tåle tørke og ikke skal vandes. Planter, som også kan tåle vind, for vi bor højt. Det, jeg planter nu, skal vaere noget, som kraever mindre pasning, for jeg bliver jo også aeldre.

Jeg kigger efter buske, stauder i massevis, ting, som sår sig selv, og planter, som tiltraekke­r insekter. Jeg drømmer om at gøre haven mere naturlig og plante den til som en eng.”

Hvad elsker du højest i din have?

“Jeg tror faktisk, det er formerne. Vi har så mange måneder her i Danmark, hvor haven naermest står nøgen uden blomster. Hvis der kun var blomster i min have, så ville den slet ikke eksistere om vinteren. Der ville bare vaere fladt.

Så selv om jeg gerne vil have et mere naturligt udseende i haven, har jeg nogle elementer, som jeg klipper i facon. Jeg har et selvsået egetrae, som mere er en busk, som jeg klipper i form, og jeg formklippe­r buksbom og mirabeller. Det er dem, der gør, at haven også er der om vinteren.”

Hvad er du mest traet af?

“Jeg er traet af, at jeg må hegne min have ind, så råvildtet ikke aeder den op. De er søde at se på uden for hegnet, men kommer de ind, kan de ødelaegge hele haven. Hvis det blaeser, og noget vaelter ned over hegnet, må jeg skynde mig ud at reparere det, for de kan aede flere års vaekst vaek på et splitsekun­d. Jeg får stress, når jeg ser sporene fra dem. For ikke så laenge siden havde jeg et cedertrae, en plante, som er meget langsomtvo­ksende, og den havde de barberet helt ned. Det er jo ikke bare irriterend­e, at de aeder planterne, det er også dyrt. Så kampen mod rådyrene er jeg traet af. Ukrudt generer mig til gengaeld ikke så meget. Skvalderkå­l har jeg intet problem med. Jeg synes, de er flotte med de hvide blomster.”

Hvad bruger du mest haven til?

“Haven er faktisk meget afslappend­e for mig, selv om der er en masse arbejde i den. Jeg kan godt lide at opholde mig derude og isaer under pandemien og nedlukning­erne har vi følt os meget privileger­ede over, at vi kunne gå udenfor. Noget, vi planlaegge­r i år, er at lave et lille udekøkken og flere arealer, hvor vi kan lave mad udenfor.”

Hvad er dit drømmeproj­ekt?

“Uha, jeg har en masse projekter, jeg gerne vil lave. Udekøkkene­t er et af dem. Men selv om jeg har mange planer, er jeg også blevet bedre til at se min have som et projekt, der allerede er lykkedes. Mange haveejere ønsker sig for eksempel et stort orangeri, og det kunne jeg da også drømme om, men samtidig taenker jeg: Vi har så meget, så vi behøver det faktisk ikke. Drømmehave­n er for mig et sted, hvor jeg kan slappe af og gøre det, som gør mig glad. Den behøver ikke at vaere perfekt for at vaere en drømmehave.”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark