“Jeg er fortaler for lavere haekke i forhaverne”
En have må også godt vaere en oplevelse for forbipasserende, synes Nanette Bang Mogensen, som bruger haekke som rumdelere i sin have i storbyen.
Hvordan ser din have ud?
“Jeg er tilhaenger af, at hus og have haenger sammen stilmaessigt. Vi bor i et hus fra 1930’erne med mange rum, og jeg kan godt lide stemningen af noget gammelt, hvor ikke alt står snorlige. Følelsen af at vaere i et hjem med gulv, vaegge, loft og rum har jeg videreført i haven, og ligesom i huset har rummene i haven forskellige funktioner og størrelser. Der er en klosterhave med buksbomhaekke, højbede, et orangeri med gårdhave og rum med stauder og klippede bøgehaekke.
Jeg arbejder meget med haekke i min have. Mange har en opfattelse af haekke som noget, der omkranser en have, men jeg bruger rigtigt meget haekke inde i haven for at dele den op. De bidrager til fornemmelsen af at gå inde i et hus, og de skaermer af for blikket, så du måske kun ser en flig af noget. Det giver en dragende virkning, så du får lyst til at fortsaette videre rundt. Vores have er 880 kvadratmeter, men folk tror tit, at den er større, når de går rundt i den, for sådan virker det, når du har mange rum.”
Hvorfor er du blevet haveelsker?
“Det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive haveelsker. Jeg er stadig lidt overrasket over det selv. Jeg er opvokset i parcelhus, og min søster og jeg blev nogle gange sendt i haven for at hjaelpe til. Hun syntes, det var fantastisk at luge ukrudt, jeg syntes, det var vildt ulaekkert med alt det jord og kryb.
Da jeg var 22, købte jeg så hus og fik min første have. Den var 550 kvadratmeter og meget trist og dyster at se på. Jeg taenkte, at jeg måtte gøre et eller andet, så jeg meldte mig ind i Haveselskabet, hvor jeg nok var det yngste medlem. Igennem Haveselskabet kom jeg ud og så haven ved Clausholm i Jylland. Der så jeg, hvor laekkert samspillet mellem et hus af en vis alder og et haveanlaeg faktisk kunne blive. Det gav mig blod på tanden. Jeg lånte en masse havebøger på biblioteket og begyndte at saette mig ind i, hvordan du formgiver en have. Hvad det betyder at plante noget, som er højt inde i haven.”
Hvad er din grundidé med din have?
“Jeg tror egentlig bare, det er at tilføre glaede. Både for dem, der går forbi, og os, der bor her. Jeg er fortaler for lavere haekke i forhaverne. Min er så lav, at hvis du stiller dig og kigger ind, så kan du se hele forhaven. Jeg har haft mange hyggelige snakke med folk, som standsede op for at se på forhaven.
Nogle gange er de blevet inviteret ind for at se resten. Giv glaeden videre!
Et andet princip er, at jeg dyrker haven så økologisk som muligt. Jeg bruger aldrig sprøjtegift, og jeg prøver at genbruge havens materialer. For eksempel lader jeg de visne staudetoppe stå vinteren over, og om foråret klipper jeg dem i småstykker og fordeler dem i bunden af bedet. På den måde indgår de i jordens cyklus.”
Hvad laver du i haven lige nu?
“Jeg er i gang med at planlaegge nogle nye områder med belaegninger, og så er jeg ved at tilrettelaegge, hvilke grøntsager jeg skal have hvor.
I min køkkenhave har jeg en afdeling, hvor jeg dyrker ting, der kommer af sig selv hvert år, såsom artiskokker, druer og jordbaer. Og højbede, hvor jeg sår etårige afgrøder som aerter, squash og bønner.”
Hvad er din plan for haven i det kommende år?
“Et overordnet punkt for mig er, at jeg skal prøve at reducere maengden af krukker. Det er laekkert med krukker, men det kraever bare en masse vanding, og det vil jeg gerne skaere ned på, så haven er så baeredygtig som mulig. Fra nu af skal alt i jorden!
Sidste år lykkedes det ikke for mig at skaere ned på antallet af krukker, fordi jeg lod mig friste på planteskolen, men i år skal jeg hanke op i mig selv!”
Hvad elsker du højest i din have?
“Hvis jeg skal naevne en plante, jeg ikke kan undvaere, så er det buksbom. Den kan fungere i krukker, i bede, klippes i former eller som haekke. Mine buksbomhaekke giver det, jeg vil kalde min haves dna, og udgør skelettet, haven består af.
Jeg tror, mange har en skraek for at plante stedsegrønne planter. De associerer det med kirkegårde i stedet for at se det som en struktur eller en ramme. Men om vinteren er der mange haver, som ser triste ud, fordi der ikke er noget at se på, hvor min have har noget at byde på hele året. Når alt andet er vissent og brunt, har de stedsegrønne planter højsaeson, og den stramme form, mine buksbom har, traeder frem på en helt anden måde end om sommeren.”
Hvad er du mest traet af?
“At haven ikke er større. Jeg kunne da godt taenke mig at have plads til en lund med aebletraeer for eksempel. Nogle gange bilder jeg jo mig selv ind, at min have og bedene er vaesentligt større, end de er, og så får jeg købt ind, som om jeg havde et parkanlaeg.”
Hvad bruger du mest haven til?
“Til at leve i. Haven er et hverdagsrum, vi bruger som forlaengelse af huset. Vi spiser ofte frokost eller aftensmad i haven. Jeg har havemøbler placeret forskellige steder: I gårdhaven, hvor vi har morgensol, i forhaven, hvor aftensolen rammer, og vi kan lave snobrød. Her er også stolper til en haengekøje, udendørsbruser, støbejernsovn til pizza, drivhus med figner og vindruer. Så der er mange afslappende ting, man kan foretage sig. Til daglig sidder jeg bag en computerskaerm, så det er mit frikvarter, når jeg er i haven.”
Hvad er dit drømmeprojekt?
“Hvis jeg havde mere jord, kunne jeg virkelig godt taenke mig en større køkkenhave. Der er en stor tilfredsstillelse i at følge frø, der spirer og bliver til en plante, som så kan blive til et måltid. Køkkenhaverne på Fredensborg og Egeskov Slot er blandt mine favoritsteder. Sådan en stor køkkenhave med majestaetiske planter som artiskokker er bjergtagende.”