Magasinet LIV

“75 dates på 6 år – skal jeg grine eller graede?”

Nadja Thulin har vaeret på Tinder on and off, siden hun blev skilt for seks år siden, og hendes erfaringer spaender fra kaerester til ghosting. Noget af det vigtigste, hun har laert, er aerlighed og tydelighed, og hvad hun selv vil og ikke vil.

-

FORTOLKNIN­G

“På Tinder er der regler og alligevel ingen regler. Hvor meget skal du skrive om dig selv og hvad? Jeg fandt hurtigt ud af, at det er ret vigtigt at skrive, at jeg har børn, og hvornår jeg har dem.

Hvor hurtigt skal du svare tilbage på en besked? Og spørge om noget, så det ikke bliver en envejssamt­ale? Der er en del, som slet ikke svarer, selv efter et match.

Så er der det med, hvor og hvornår du skal mødes med nogen på en date? Det er min erfaring, at du ikke skal vente for laenge, for du ved alligevel ikke rigtigt, om en mand er noget, før du ser ham i virkelighe­den.

Noget af det svaereste på Tinder er, at der er så mange fortolknin­ger. Hvis jeg skriver, at jeg søger et seriøst forhold, tror nogle, at jeg gerne vil flytte sammen i morgen. Hvis jeg siger, at jeg ikke er flytbar, tror de, at jeg er for evigt låst i min bolig.”

AERLIGHED

“Jeg var engang på date med en mand, der manglede den ene arm. Det havde jeg egentlig ikke noget imod. Men han havde ikke sagt det, og jeg ville gerne have vidst det på forhånd. Så det blev et rødt flag for mig. At han ikke turde vaere aerlig.

AErlighed er vigtigt for mig. Jeg vil langt hellere have en aerlig besked efter en date om, at kemien ikke lige var der, end en sang fra de varme lande – og så bliver jeg bagefter ghostet (slettet på appen, red.). Jeg gider ikke spilde min tid på nogen, der ikke er interesser­et, så må de hellere sige lige ud, hvordan de har det. Og det gør jeg også selv.”

FORVENTNIN­G

“Jeg har laert at skrue mine forventnin­ger ned. Maend laegger ofte meget gamle billeder på Tinder. De lyver om deres alder og deres højde. Det sidste er en dealbreake­r for mig, fordi jeg selv er 1,80 meter. Jeg ville allerhelst flirte ude i den virkelige verden. Stå på en bar og få en halv øl ned over mig, gå ud og danse lidt. Det er nemmere at laese folk, når du kan se dem i virkelighe­den, laese deres kropssprog og se, hvordan de er sammen med deres venner. Det er for nemt at udgive sig for at vaere en anden, når man sidder bag en skaerm.”

TÅLMODIGHE­D

“Jeg har i perioder haft dates onsdag, fredag og søndag i samme uge. Det var ikke godt. Jeg kunne ikke navigere i tanker og følelser. Jeg kunne heller ikke skelne dem fra hinanden. Det var dejligt at få opmaerksom­hed og sjove oplevelser, men i det lange løb er det jo lidt som at tisse i bukserne. Skriverier­ne kører i nogle dage og så er det hele vaek, og det føles svaert at blive afvist.

Jeg har laert at sige pyt og komme videre. Jeg har også laert at vaere mere tålmodig.

Jeg har ikke svaert ved at vaere mig selv på en date, og jeg er ret god til at smalltalke. Jeg er blevet klogere på, hvad jeg vil. Jeg skal for eksempel ikke finde en far til mine børn. Jeg søger mere en, jeg kan blive gammel sammen med. Og det er som at finde en nål i en høstak.”

ERFARING

“At vaere på Tinder føles som at vaere hist og pist og alle vegne. Du kan finde alt. Maend, der er meget seriøse og gerne vil giftes og have børn. Gifte maend, der ikke har fortalt deres kone om deres Tinderprof­il. Jeg har braendt nallerne flere gange, jeg har prøvet af blive ghostet, at møde op til en date, der aldrig kom, jeg har oplevet at laegge energi i at skrive sammen, og så løber det alligevel ud i sandet. Men jeg har også haft gode oplevelser og flere dates med samme person.

Det kraever helt klart et overskud at vaere på og en evne til at vaere nysgerrig på mennesker uden straks at laegge en masse følelser i et møde.

Lige nu har jeg seks match. To af dem har jeg skrevet til først. Tre af dem har jeg ikke hørt fra i et par dage. Det irriterer mig, for jeg vil ikke spilde hverken min eller andres tid. Jeg har også haft et par semiseriøe kaerester.”

FORTRØSTNI­NG

“Jeg kender mange, der har fundet deres kaerlighed på Tinder. Så jeg er fortrøstni­ngsfuld. Jeg har meget at byde på. Hvis jeg lige regner sammen, så har jeg nok vaeret på cirka 75 dates i løbet af de seks år, jeg har vaeret på Tinder on/off. Det ved jeg ikke, om jeg skal grine eller graede over?

Heldigvis oplever jeg slet ikke det at vaere på Tinder som et tabu. Det er helt normalt, og mine veninder og jeg joker tit med, at sol, måne og stjerner skal stå helt rigtigt, før vi møder den rigtige derinde. Men han er der. Der findes gode oplevelser og maend derude.”

“Heldigvis oplever jeg slet ikke det at vaere på Tinder som et tabu.”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark