Helt typisk Lisbeth Wulff

HVAD ER TYPISK DIG?

“At falde i snak med alle mennesker. Og så er det typisk mig at tage skraldeposen og slå en knude på den og stille den fra mig. Og så en halv time efter går jeg rundt og snuser og synes, der lugter maerkeligt af skrald? Jeg har også prøvet at tage den med i hånden sammen med tasken, gå ned til metroen, og så står jeg der på Enghave Plads og er nødt til at proppe den i en skraldespand. Jeg er lidt flyvsk.”

HVOR HØRER DU HJEMME?

“Mit hjem er vanvittigt vigtigt for mig. Jeg er glad for kunst og farver, det har jeg samlet på hele mit liv. Det kan sagtens vaere rodet, det er bestemt ikke Bo Bedre, men mit hjem er meget personligt.”

HVORNÅR MAERKEDE DU SIDST GLAEDE HELT NED I TAEERNE? “Det var til Rasmus’ fødselsdag, da han fyldte 50 for nylig. Jeg bliver helt rørt, når jeg taenker på det! Vi lavede en surprise for ham om morgenen med Konrad på trompet, der dukkede op i mørket på den plads, vi har udsigt til fra morgenbordet. Først stod han og spillede alene, men så havde vi orkestreret det sådan, at langsomt dukkede flere og flere familiemedlemmer og venner op omkring trompetisten. Det at se Rasmus. Han dansede rundt og var så glad. Det var en ud af kroppenoplevelse af lykke for mig.”

HVAD KAN FÅ DET TIL AT VENDE SIG I DIG?

“Jeg har en staerk retfaerdighedssans og kan blive meget irriteret over uretfaerdighed. Der er noget i vores tid, hvor man ikke må sige, at man har lavet en fejl eller dummet sig. Det er irriterende. Lad os nu få det på bordet. Jeg gider ikke, at der lige bliver lavet en løgn, eller at vi bare ikke snakker om det. Det får jeg kvalme af. At vi ikke kan indrømme det. Jeg kan godt lide transparens. Det kraever jeg lidt, og det er nok et kaempe krav. Stå nu ved det. Man skal kunne sige undskyld. Og så er vi jo videre.”

HVAD ER DIN BEDSTE SUNDHEDSVANE?

“At traekke vejret bevidst og drikke vand. Det virker for mig. Og så vil jeg benytte chancen til at introducere begrebet ‘mellemdans’. Det er min kollega og veninde Laerke Winther, som har fundet på det. Det foregår sådan, at fra man som gaest kommer ind ad døren til en middag eller en fest, kan vaerten sige: ‘Så er der mellemdans’. Og så skal alle danse. Det er vigtigt med gode højtalere. Man bliver så sur, hvis man er inviteret ud, og nogen siger mellemdans, og så er der dårlige højtalere! Jamen, så kan man jo ikke danse! Man skal kunne maerke det i kroppen. Mellemdans er godt til en middag, hvor man spiser meget, for selv om man har danseglade mennesker med, så kommer de ikke på dansegulvet, hvis de sidder for laenge. De skal op. Mellem forret og hovedret og dessert. Så er dansegulvet varmt til senere.”

HVORNÅR VAR DU SIDST STOLT AF DIG SELV?

“Jeg er stolt af, at jeg er blevet mere selektiv, når jeg skal beslutte mig for at sige ja eller nej til noget arbejde. Jeg vil lave noget, der er lystfyldt og sjovt. Det prøver jeg. Det er ikke altid, du kan vaere så privilegeret, men jeg prøver virkelig.”

HVAD ER DET NAESTE, DU GLAEDER DIG TIL?

“Jeg glaeder mig helt vildt til en skiferie, jeg skal på lige om lidt, hvor jeg skal alene med min søn til Italien. Vi plejer at rejse en hel flok på ski, men i år er det bare ham og mig. Rasmus har travlt på Det Kongelige Teater, og han sagde, at vi endelig bare skulle rejse. Måske er det sidste gang, min søn gider tage med mig på den måde?”