FED, FED SOMMER TIL ALLE!
As we speak sidder jeg med benene oppe på Sardinien. Det er de sidste fem minutter af min ferie, og jeg ved, at jeg nyder det – allerede her en måned før det faktisk sker.
Ikke kun fordi det stensikkert er varmt, vandet er Stillehavsblåt, og stranden er lavet af Bounty, og maden af pasta.
Men også fordi det er den ferie, vi var lige ved at bestille, en uges tids inden landet lukkede på grund af corona. Vi sad endda og diskuterede: Ja, det er kommet til Europa, ja, det er i Norditalien, ja, det breder sig, men nej, det breder sig da ikke til en ø eller mere nordpå eller sydpå ... eller noget som helst andet sted hen! Men det gjorde det. Virussen lammede verden.
Og hvad gjorde det egentlig ved os – den ufrivilllige pause, vi fik ad flere omgange? Det limbo, vi blev sat i? At vores verden blev radikalt aendret af noget andet end os selv. Det spørgsmål stiller Karen Greve fire kvinder i det her nummer, inklusive sig selv
(side 24). For selv om vi var ramt af de samme begraensninger, gav de sig ikke udslag i det samme. Hverken faktisk praktisk eller mentalt.
Heller ikke for Zindy Laursen, som fik noget helt andet ud af corona, end hun kunne have drømt om: Sin biologiske far. Det var nemlig en coronatest, som ledte hende til ham, og som kom til at finde hendes biologiske far for hende. En helt vild og en helt vildt rørende historie (side 56), som saetter sig som så meget håb og glaede og what a goddam wonderful world, at dit ansigt ikke kan undgå at blive berørt af det. Laes her: Smil og glaedestårer :-)
Lad os i det hele taget suge så meget glaede og håb og sommer til os, som vi overhovedet kan. Nyde, at verden er åben igen, at livet kan vaere forandret, at vi forandrer os, og at ret meget lander, som det skal. Så er det så meget nemmere at tage alle de komplicerede mellemregninger med. Lad os aldrig kimse af en rejse (side 36 + 93), en weekend (side 32), en picnic (side 82 + 88) eller et knald (side 72). Det kan sende os derhen, hvor vi kommer opladet tilbage fra.
Rigtig god sommer!