“Jeg opdagede, at jeg har brug for kreativ mig-tid”
Sigrid Svane er gået ned i tid på sit fuldtidsjob for at lave kreative projekter en dag om ugen. For under corona opdagede hun, hvor essentiel uforstyrret Sigridtid er for hende.
Denne historie om Sigrid Svane begynder egentlig ret langt tilbage i tiden. Laenge inden rygtet om en ny virus begyndte at cirkulere, og billeder af maskeklaedte mennesker blev dagligdag herhjemme.
Vi skal helt tilbage til 1980’erne, til en barndom, hvor Sigrid var en pige, som syede, tegnede og elskede kreative sysler alene. Og til en ungdom, hvor hun kunne finde på at sidde oppe hele natten for at klippe og klistre collager.
Sigrid Svane er uddannet grafisk designer, så hun har taget sin kreative åre med ind i sit arbejdsliv, men de mere private kreative projekter, som hun altid har dyrket med stor passion, de forsvandt stille og roligt, da hun fik børn. Det føltes ikke som et tab, det var i virkeligheden ikke noget, hun taenkte naermere over. Med tre små børn var der bare opgaver nok til at fylde døgnet.
Altså indtil covid-19 kom snigende og lukkede landet. For her opdagede Sigrid nemlig, at hun trivedes virkelig godt i sit eget selskab under nedlukningen.
“Jeg var på barsel med mit tredje barn, og her maerkede jeg tydeligt, at jeg pludselig havde tid til mig selv. Da jeg var på barsel med mine andre børn, havde jeg travlt med at gå i mødregruppe, vaere til gymnastik og yoga, have gaester, og alt det blev taget vaek på grund af corona. Pludselig havde jeg tid. Det betød, at jeg gav mig til at lave linoleumstryk. Når Edith sov, snittede jeg. Og jeg blev så glad af det.”
Giv mig en dag om ugen
“Da jeg skulle tilbage på arbejde efter min barsel, bad jeg om at få lov til at gå ned i tid. Jeg havde planlagt det hele. Jeg ville have en dag om ugen, hvor jeg kunne arbejde i et lille vaerksted. Så i stedet for at bede om mere i løn, bad jeg om at få lov til at gå ned i tid.” I første omgang fik Sigrid blankt nej.
“Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg gik fra mødet med min arbejdsgiver med tårer i øjnene, for jeg følte virkelig, at det her var vigtigt for mig. Den dag hver uge ville give mig overskud, og de ville få en gladere og meget effektiv medarbejder.”
Så selv om hun i første omgang blev afvist, holdt Sigrid fast i, at hun ønskede sig en dag om ugen fri til samme løn, og efter nogle dage vendte ledelsen tilbage og gav hende lov.
“Det var en ligning, der gik op for mig. Jeg er glad for mit arbejde og ville gerne beholde det, men jeg kunne maerke, at jeg var nødt til at skabe noget tid til mig selv. Og når jeg har tilbragt en dag i mit vaerksted, har jeg langt større overskud til pressede dage. Det handler om at få lov at restituere, det har alle mennesker brug for, og jeg gør det med kreative projekter.”
Alene er ikke ensom
“Jeg er på en måde vendt tilbage til et mønster fra min barndom. Da jeg fik børn, glemte jeg nok lidt mine egne behov. Coronanedlukningen gjorde, at jeg kom i tanke om, hvad jeg har savnet,” siger Sigrid Svane.
For er det ikke, som om det er blevet mindre smart at have travlt og ordne alt i en flyvende fart? Er der måske kommet en anerkendelse af, at adskillige af os har brug for mere tid med os selv? At alenetid ikke er det samme som ensomhed?
“Jeg har det godt med mig selv, når jeg har vaeret i mit vaerksted. Jeg forberedte mig rigtigt godt på samtalen med min arbejdsgiver, fordi jeg ville have det til at lykkes. Jeg ringede til min fagforening for at tjekke af, hvad jeg kunne tillade mig at bede om, og de bekraeftede, at jeg sagtens kunne bede om tid til mig i stedet for mere i løn. Hvorfor ikke?”
Balancen mellem en hverdag med kollegaer og hjemmeliv med mand og børn på den ene side og alenetid på den anden side er meget afgørende for Sigrid.
“Jeg kunne ikke forestille mig at sidde i mit vaerksted hver eneste dag, eller at jeg kun skulle leve af at lave linoleumstryk. Så ville det legende gå vaek, og det er netop det legende, der giver mig glaede,” siger Sigrid Svane.
“Så i stedet for at bede om mere i løn, bad jeg om at få lov til at gå ned i tid.”