“Der er noget smukt i rynker og visdom”
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser en fremtid, hvor vi vil gøre alt for at hacke os til evig ungdom, mens hun helt privat går og øver sig i at blive gammel.
Hvordan har du det med din krop lige nu?
“Jeg er gode venner med den. Jeg elsker at dyrke sport, jeg elsker at elske med den, og jeg taenker ikke på den hele tiden.
Efter jeg havde en diskusprolaps for 15 år siden, blev jeg klar over, hvor heldige vi er, når vi ikke har smerter. Jeg er mega taknemmelig over, at min krop dur, og at jeg ikke skal kaempe med den. Hvis bare jeg lever nogenlunde i balance og traener tre gange om ugen, så er den også i balance og et godt spejl på, hvordan jeg har det.
Jeg oplever, at jeg står bedre fast. Og at det godt må vaere sjovt at vaere mig. Det har jeg vaeret dårlig til at prioritere i de år, hvor jeg var alene med fire børn og byggede virksomhed op,” siger Liselotte Lyngsø.
Er dit fokus mere på helbred end på udseende?
“Både og. For en del af min indtaegt kommer også fra at holde foredrag. For at få fremtidsforskningen ud over rampen internationalt skal jeg vaere praesentabel, og vores udseende er jo vores visitkort i dag.
Men det kraever også en del fysisk energi af mig at praestere foran et publikum. Det er ikke kun min hjerne, der skal spille, det er det hele. Jeg har altid fået meget energi af at traene, og jeg bevaeger mig også for at blive traet på den fede måde, for ellers har jeg en tendens til at ligge vågen med tankemylder.”
Hvordan maerker din krop, at det skal vaere sjovt at vaere dig?
“Det er meget enkelt, for det handler om at skynde mig langsomt. I stedet for at stresse – mere og mere, som kan vaere en ond spiral, forsøger jeg at traekke vejret dybt ned i maven og gå en tur med hunden. Jeg hopper også gerne i en blød pyjamas allerede sidst på eftermiddagen.
Jeg kan tydeligt maerke på mig selv om morgenen, om jeg er i overskud. Om det er spaendende og inspirerende at laese dagens nyheder, eller om jeg mere føler mig ‘angrebet’ af verden og en fornemmelse af, at jeg ikke er god nok. Så taender lyset i alle advarselslamper, og så er det, jeg skal lukke ned for alt, der støjer, og omgive mig med det, der giver mig god energi. For eksempel min mand, der krammer mig og fortaeller, at det nok skal gå.
Jeg øver mig også i at rumme at blive gammel – at nyde den visdom, overskud og erfaring, der følger med. Som fremtidsforsker har jeg fokus på at afmystificere og aftabuisere alderdommen og døden. Det er en modtrend til kropshacking og digitale filtre med evig ungdom som idealbillede, der ellers er blevet mainstream,” siger Liselotte Lyngsø.