Sådan håndterer du knogleskørhed

Mange kvinder lever et liv uden brud, smerter eller gener, selv om de har fået knogleskørhed. Det er vigtigt at vide! Men det er også vigtigt at vide, hvad du kan gøre, hvis du har brug for noget andet eller mere. Pluk i rådene. Du ved bedst, hvad der giver mening for dig.

Din egen laege

Din egen laege er en nøgleperson, hvis der er mistanke om knogleskørhed. For både diagnose og videre behandling bliver overvejende varetaget af din egen laege og endokronologiske hospitalsafdelinger – osteoporoseenheder.

Ekstra D-vitamin

Har du fået konstateret knogleskørhed, har du brug for ekstra Dvitamin. Ifølge Osteoporoseforeningen skal du sørge for at indtage 2040 mikrogram Dvitamin året rundt. Det anbefales også, at du kender din Dvitaminstatus med henblik på at få den rette maengde Dvitamin. Aftal med din laege hvordan.

Det betyder, at du skal have et fast tilskud. Sørge for også at hente og supplere via kosten, og det vil først og fremmest sige via fede fisk som makrel og laks. Derudover ud i dagslyset.

Relevante undersøgelser

Knogleskørhed undersøges og identificeres ved hjaelp af en scanning af knoglerne. En såksldt DEXAscanning, som måler knoglemassen i hofte og ryg.

Det fører til en såkaldt Tscore, som viser, om du har knogleskørhed eller forstadie til det.

Tscore måler knoglernes knoglemineralindhold og afdaekker, hvor udtalt knogleskørheden er. Du har knogleskørhed med en Tscore på minus 2,5 eller et større minus end 2,5.

Jo mere din Tscore er i minus, jo lavere knoglemasse – og jo svaerere en grad af knogleskørhed.

Herefter vil der typisk skulle tages blodprøver for blandt andet at måle niveauet af Dvitamin og kalk i blodet. Da niveauet af kalk styres af mange faktorer, kan det ligge normalt i blodet, samtidig med at det i knoglerne er meget nedsat.

Find dit niveau for fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet er en vigtig del af både forebyggelse og behandling af knogleskørhed. Og når du har knogleskørhed, kan du have brug for at have ekstra god føling med din krop, så du eventuelt kan maerke, hvor dine graenser går henne.

Du har nemlig helt overordnet jo også behov for en aktiv hverdag med masser af bevaegelse, som stimulerer dine knogler. Selvfølgelig, for motion med aktiviteter, der styrker muskler og tager hånd om knogler, er konstant vigtigt.

Derfor skal du øve dig i at lytte til kroppen og maerke efter, om aktiviteten eventuelt giver dig smerter og gør dig traet i ryggen. Hvis du får smerter, må du stoppe aktiviteten. Hvis du maerker traethed i ryggen, må du tage dig en pause.

Ikke alle former for traening er lige belastende, intensive og risikofyldte i relation til din knogleskørhed. Eksempelvis ligger pilates og stavgang i den lave ende, yoga og fitness i midten, og kontaktsport, ski og mountainbike i den høje ende.

TIP!

Tag kontakt til en fysioterapeut, som er specialiseret i knogleskørhed. Så kan du få hjaelp til at finde en balance mellem din knogleskørhed og intensiteten af en traeningsform og eventuelt få lagt en traeningsplan.

Søg viden

Jo mere du ved om knogleskørhed og bliver klaedt på til, hvad du selv kan gøre for at forhindre, at den udvikler sig, jo større tryghed vil du også kunne give dig selv.

Der er store forskelle på behandlingstilbuddene rundt omkring i landet, men du vil kunne finde nogle osteoporoseskoler flere steder, som har den specialviden, du måske leder efter. På Osteoporosef.dk kan du tjekke, om denne mulighed findes i din region eller område.

TIP!

Tjek også Videncenterforknoglesundhed.dk, hvor du kan finde mange konkrete råd til at leve bedst muligt med knogleskørhed i din hverdag og med guidelines til fysisk aktivitet. Download eventuelt også appen Mine knogler, hvor du også kan få let adgang til viden.

Mulige behandlinger

Hvis du befinder dig i knogleskørhedsspektret og bliver diagnosticeret med knogleskørhed, vil du typisk få tilbud om medicinsk behandling.

Den kan inddeles i knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling. Fordelen er, at den mindsker risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen, som knytter sig til knogleskørheden. Ulempen er de bivirkninger, som nogle oplever. Bivirkninger er forskellige og knytter sig til typen af den medicinske behandling.

Medicinen kan altså afhjaelpe dine symptomer, og hvis du er velbehandlet, vil du opleve, at behandlingen saetter symptomerne i bero eller ligefrem forbedrer dine symptomer. Det kan resultere i, at du kan holde en pause med medicinen.

Dette er ikke det samme som helbredelse. Ifølge Osteoporoseforeningen har du fortsat diagnosen, fordi knogleskørheden kan genopstå.

Det samme gaelder, hvis du vaelger anden behandling som for eksempel målrettet traening og stimulering af dine knogler med specialindrettede eller specialiserede maskiner som hos behandlingsklinikken Osteostrong. Dette kan give samme resultater som ved en medicinsk behandling, hvor du enten forbedrer eller saetter dine symptomer i bero.

Husk! At forbedre dine symptomer vil sige, at du kan forbedre din Tscore og rykke ud af knogleskørhedsspektret. At saette i bero betyder, at din Tscore ikke udvikler sig yderligere negativt.