Bliv klogere på type 2-diabetes

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom. Det betyder, at når du får stillet denne diagnose, så har du den resten af livet.

Dit blodsukker er forhøjet, og det skyldes, at din krop enten ikke kan udnytte insulinen godt nok eller ikke producerer tilstraekkeligt med insulin.

Insulinens opgave er at hjaelpe cellerne med at optage sukkerstofferne fra den mad, du indtager. Hvis sukkerstofferne ikke kan komme ind i cellerne, stiger dit blodsukker.

Derfor kan du få type 2diabetes:

Jo aeldre du er, jo større er risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Forklaringen er blandt andet, at produktionen af insulin falder med alderen, og samtidig kan det med alderen blive svaerere at optage sukkeret fra blodet, fordi aldringen kan påvirke cellernes evne til at udnytte insulin.

Laeg dertil, at din risiko for at blive overvaegtig også stiger med alderen, ligesom din risiko for at få forhøjet blodtryk øges.

Det er sjaeldent, at vi udvikler type 2-diabetes, før vi fylder 40 år. Derfor er det som 40-plusser fornuftigt at vaere opmaerksom på denne livsstilssygdom.

Den behandles med medicin og/eller aendringer i din livsstil. Som vaegttab, omlaegning af kost og mere fysisk aktivitet.

Det skal du holde øje med:

Diabetes udvikler sig langsomt og kan derfor vaere svaer at opdage. Det gaelder både måneder og år.

Kroppen reagerer i første omgang på en nedsat følsomhed over for insulin – det vil sige, at vaevene er mindre følsomme over for insulin – og derfor begynder kroppen at producere mere insulin for at kunne sende sukker ud i kroppens celler.

Dette ender med at overbelaste bugspytkirtlen, og bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin.

De to ting – nedsat følsomhed og en mindre maengde produceret insulin – medfører, at blodsukkeret stiger.

Symptomer på højt blodsukker kan vaere:

Øget tørst

Hyppige vandladninger

Traethed

Almen utilpashed

Øget tendens til infektion i hud og slimhinder Kløe, svie omkring kønsorganer

Problemer med sårheling

Mavesmerter

Utilsigtet vaegttab

Tandkødsbetaendelse

Synsforstyrrelser og føleforstyrrelser

Det skal du gøre: Gå til laegen

… så snart du oplever flere af ovenstående symptomer! Jo tidligere en diabetes opdages, jo bedre kan følgesygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme forebygges. En dårligt reguleret diabetes kan give skader og forandringer i kroppens små blodårer og på den lange bane gå ud over eksempelvis øjne og nyrer.

Din egen laege er nøgleperson i din behandling – kontakt hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Kend dine risikofaktorer: Arv og miljø

Du kan vaere arveligt belastet, hvis du har en eller to foraeldre og/ eller en søskende med type 2-diabetes. Det vil sige, at det øger din risiko for selv at udvikle denne sygdom. Den risiko kan du af gode grunde ikke aendre på.

Du kan også arve en måde at leve på. Det kalder man for en miljømaessig arvelighed. Det kan eksempelvis handle om madkultur, og hvor meget du bevaeger dig. Den risiko kan du aendre på.

Din kropsvaegt

At vaere overvaegtig øger din risiko for type 2-diabetes. Isaer hvis det primaert samler sig om maven. Det vil sige, at et højt taljemål øger din risiko. Isaer ved et taljemål over 88 centimeter.

Dit blodtryk

Forhøjet blodtryk øger også din risiko. Det er forhøjet, hvis du gentagne gange måler det til 140/90. Ideelt set skal det ligge under 120/80.

Din kost

Dårlig kost er ofte for fed, for sød og salt og gør det svaert for dig at holde vaegten – og for meget kropsvaegt er som naevnt en risikofaktor.

De officielle og gennemprøvede kostråd er et godt sted at starte. Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Spis masser af frugt og grønt og fuldkorn, mindre kød, planteolier og magre mejeriprodukter samt mindre af det søde, salte og fede.

Din motion

Inaktivitet er med til at nedsaette insulinfølsomheden i dine muskler. Mens fysisk aktivitet medfører, at dine musklers følsomhed over for insulin øges. Det betyder, at kroppens egen insulin virker bedre.

Fysisk aktivitet betyder også, at dine muskler bliver i stand til selv at optage noget af sukkeret fra blodet uden insulin. Derfor kan fysisk aktivitet vaere med til at saenke langtidsblodsukkeret og give et mere stabilt blodsukker.