EN RODFAESTET TRADITION

I Nordøstindien bliver broer ofte skyllet vaek af regnen, så landsbyboere bygger dem selv – af levende traeer.

I DEN INDISKE DELSTAT Meghalaya, som er et af de vådeste steder på Jorden, fletter landsbyboere rødderne af levende gummitraeer sammen til robuste fodgaengerbroer. For at dokumentere denne tradition har fotograf Prasenjeet Yadav fotograferet omkring 30 rodbroer i løbet af et år.

NOGLE MÅNEDER FØR FORBEREDELSER TIL FOTOET

Prasenjeet Yadav havde aldrig besøgt en levende rodbro før, men han kendte til denne bro naer landsbyen Nohwet. Med så mange turister, der tager billeder, ville han have sit foto til at skille sig ud. ”Det er svaert at få en plante til at se karismatisk ud,” siger han, så han rådførte sig med andre fotografer og studerede landskabsmalerier. Til slut besluttede han at tage billedet efter mørkets frembrud. Det var risikabelt: Uventede skybrud kan udløse voldsomme oversvømmelser, som isaer er farlige om natten.

TO UGER FØR VIGTIG PAKKELISTE

Da det var Prasenjeet Yadavs fjerde tur til området, vidste han, hvad han skulle pakke. For at begraense vaegten medbragte han ikke meget regntøj til sig selv, men fokuserede på at holde sit kamera tørt.

• Paraplyer for at holde kameraudstyret tørt • Müslibarer

• Blitz og LED-lyspanel • En kraftig pandelampe • Kamerabeskyttelse af gummi • Kamerastativ

• Et ark sort Cinefoil for at skaerme objektivet • Lysudstyr

PROJEKTET STARTER “MALING” MED LYS

Fra sit hjem i Bangalore fløj Prasenjeet Yadav til Guwahati og tog en taxi til Nohwet. Derfra gik han i 30 minutter til broen. Under sit tre uger lange ophold eksperimenterede han med at bruge lys til at “male” dele af broen og omgivelserne med under en lang eksponering. I de 438 sekunder det tog at eksponere dette billede, bevaegede Prasenjeet Yadav sig rundt for at aendre sigtet på sine lamper. I ly af mørket var han ikke synlig i det faerdige foto.

“JEG VILLE HAVE DET TIL AT SE UD, SOM OM DISSE BROER VAR TAGET LIGE UD AF RINGENES HERRE,

OG SÅ SIGE: ‘NEJ, DE ER IKKE OPSPIND, DE FINDES VIRKELIG.’” – Prasenjeet Yadav