KUNST OG KULTUR

Agar udviklede sig fra en madingrediens til et dyrkningsmedie for bakteriekulturer. Nu er det et laerred for kunstvaerker lavet af mikroorganismer.

ANGELINA HESSE, en hollandsk-amerikansk laboratorieassistent og kok, foreslog i 1880’erne, at en ingrediens i gelé og buddinger kunne bruges til at dyrke bakterier. Ingrediensen hed agar, og med den opdagelse revolutionerede Angelina Hesse mikrobiologien og satte scenen for en ny kunstform.

På laboratoriet blandes agar – en geleagtig substans, der er udvundet fra tang – med andre naeringsstoffer og vand, opvarmes for at sterilisere det og haeldes i petriskåle. Når det afkøles, tykner det til en glat, halvfast overflade, som bakterier kan vokse på – en opgradering fra kartofler, kødekstrakt og brød, som forskere førhen brugte.

Mere end et århundrede efter Angelina Hesses arbejde er agar stadig kernen i dyrkning af bakteriekulturer. Det er også blevet et ukonventionelt laerred til fremvisning af mikroskopiske organismer i al deres visuelle pragt.

Nogle mikrober danner farver. Forskellige arter af Streptomyces, der producerer mange af vores antibiotika, kommer i pigmenter, der spaender fra rødt og blåt til sort. E. coli er fra naturens hånd en beige farve, men introducerede gener kan gøre den eller andre mikrober fluorescerende i pink, grøn og blå farver. Mikroberne, der er usynlige, når de først tilføres agaren, formerer sig over tid og afslører mønstre og farver.

Siden 2015 har den amerikanske sammenslutning for mikrobiologi (ASM) afholdt en årlig Agar Kunstkonkurrence for at saette fokus på dette skaeringspunkt mellem videnskab og kunst. Hvert år bliver deltagernes bidrag “mere og mere komplicerede, inddrager ting som 3D-agar og bruger sporer og alskens forskellige organismer,” siger Katherine Lontok fra ASM.

Mikrober er overalt, men de fleste ses ikke. Agar-kunst afslører den usynlige verden, der kun er begraenset af den mikrobielle farvepalet og skabernes fantasi. Konkurrencen viser mikrobernes ofte oversete “skønhed og mangfoldighed,” tilføjer Katherine Lontok.

STAFYLOKOKFARVER Janie Kim fandt to pigmenter på naert hold: ”De hvide bakterier, sandsynligvis Staphylococcus epidermidis, og de gule bakterier, sandsynligvis Staphylococcus aureus, blev taget fra min hud,” siger hun.

GRØN SYMBIOSE Gule S. aureus-bakterier og blå E. coli-bakterier kan blandes til grøn. Janie Kim vaerdsaetter, hvordan de “sameksisterer for at skabe kunst, lidt ligesom symbioser af havliv gør.” E. COLI-FARVE En gen-regulerende sekvens styrer, hvor blå disse E. coli-bakterier ser ud. “Passende”, at sekvensen kommer “fra en havbakterie, der er forbundet med alger,” siger Janie Kim.