Kreativitet
Forskere undersøger de flygtige og geniale tankebaner, som fører til det pludselige gennembrud.
Banebrydende landvindinger inden for et hvilket som helst felt ville vaere umulige uden kreativitet – den del af genialiteten, som udfordrer normerne. Det gaelder, uanset om man er videnskabsmand, matematiker, politiker, kunstner eller forfatter. Kreativitet er ikke én ting. Det er en sammenblanding af nysgerrighed, åbenhed over for nye erfaringer, fantasi og opfindsomhed. Kreativitet kraever risikovillighed og fejl, men også den selvkontrol og vision, der skal til for at forvandle forvirring til symfonier og oliemalerier. “Kreativitet,” skrev poeten Dorothy Parker, “er et løssluppent sind og et fokuseret øje.”
Forskere arbejder hårdt på at forstå, hvordan kreativitet udvikler sig, hvordan evnen kan udvikles, og hvordan den ser ud i hjernen. Kreative mennesker kan give ledetråde. I en serie af forsøg har psykologen Scott Barry Kaufman samlet en raekke personer, der er fremtraedende inden for hver deres felt, og bedt dem fortaelle, hvordan deres idéer og visioner opstår. Forsøgsgruppen taeller blandt andet psykologen Steven Pinker og komikeren Anne Libera fra The Second City. Kaufmans målsaetning er at opnå en bedre forståelse for de innovative sind, så fantasi kan udvikles i alle mennesker.
“Det er paradoksalt, men alligevel sandt at sige, at jo mere vi ved, jo mere uvidende bliver vi i absolut forstand, for det er kun gennem oplysning, at vi bliver bevidste om vores begraensninger.”
— NIKOLA TESLA
Ahaoplevelsen
Diskussionerne har afsløret, at ahaoplevelsen, som er en pludselig klarhed, der opstår på tilfaeldige tidspunkter, ofte kommer efter en periode med undren. Kendte beretninger om fx Archimedes, der fandt en metode til at udregne volumen, mens han sad i et badekar, og Isaac Newton, der pludselig forstod tyngdeteorien, da han så et aeble falde fra et trae, glemmer ofte at tage videnskabsmaendenes enorme viden med i betragtning. Det tager lang tid at få en pludselig åbenbaring. Viden tilegnes bevidst, men hjernen arbejder underbevidst videre med problemet, viser forskning, og derfor kommer svaret ofte, når man mindst venter det. “Store tanker kommer normalt ikke, når man fokuserer på dem,” siger Kaufman.
Historiens mest kreative hjerner ved, at det er rigtigt. Henry David Thoreau dokumenterede nødvendigheden af at vandre for at komme i kontakt med sin kreativitet. “Det er spild af tid at sidde og skrive, når du ikke har stået op og levet!” skrev han i sin dagbog. “Jeg tror, at mine tanker begynder at flyde, så snart mine ben bevaeger sig.” Julie Taymor, som er sceneinstruktøren og kreativiteten bag The Lion King, har afsløret, at nogle af hendes mest inspirerende øjeblikke kommer, når hun har slappet af. “Mange af mine underligste idéer kommer lige efter min nattesøvn, og det er et fantastisk øjeblik,” sagde
! vidste du, at ... Beethoven var meget nøjagtig med sin kaffe? Han brugte praecis 60 kaffebønner til sin morgenkaffe hver dag.
hun under en konference om genialitetens gåder ved World Science Festival i New York City. “Jeg står op, og pludselig står alt klart. Det er ikke noget, jeg gør med vilje.”
Når idéer begynder at strømme, må man vaere klar. Oliver Sacks, som var neurolog og forfatter til bestsellerbøger, som tager laeseren på rejser gennem hjernen og menneskelig adfaerd, begyndte at føre dagbøger i en alder af 14. På den måde kunne han nedfaelde sine tanker, når de kom. “Jeg har altid en notesbog ved min seng, så jeg kan skrive drømme og tanker ned, og jeg forsøger også altid at have én, når jeg er i swimmingpool, ved søbredden eller ved havet.”
Biologien bag inspiration
Studier af hjernen begynder så småt at afsløre biologien bag inspiration. Den kreative proces, mener Rex Jung, der er neurovidenskabsmand ved universitetet i New Mexico, afhaenger af det dynamiske sammenspil mellem neurale netvaerk, der traekker på forskellige dele af hjernen på samme tid. Både venstre og højre hjernehalvdel er i brug, og aktiviteten er størst i den praefrontale cortex. Ét netvaerk sikrer, at vi kan leve op til eksterne krav – gøre de ting, vi skal gøre som fx at gå på arbejde eller betale skat – og er primaert placeret i hjernens ydre område. Et andet netvaerk danner grundlag for interne tankeprocesser som dagdrømmeri og fantasi og er primaert placeret i hjernens midterste område.
Jazzimprovisation er et godt eksempel på, hvordan neurale netvaerk samarbejder om en kreativ proces. Charles Limb,
hørespecialist og kirurg ved University of California, udviklede et keyboard, der var så lille, at forsøgspersoner kunne spille på det, mens de lå i en MR-skanner. Seks jazzpianister blev bedt om at spille en skala, et kendt stykke musik og en improviseret solo, mens de lyttede til en jazzkvartet. Skanningerne af deres hjerner viste, at aktiviteten var “fundamentalt anderledes”, når musikerne improviserede, siger Limb. Det indre netvaerk forbundet med selvudfoldelse viste større aktivitet, mens det ydre netvaerk forbundet med fokuseret opmaerksomhed og selvkontrol var roligere. “Hjernen naermest slukkede for sin egen evne til at kritisere sig selv,” forklarer han.
Opdagelsen kan måske hjaelpe os med at forstå jazzpianisten Keith Jarretts betagende optraedener. Jarrett, som improviserer flere timer lange koncerter, har ekstremt svaert ved at forklare, hvordan hans musik bliver til. Men når han saetter sig ned foran et publikum, kan han bevidst hente toner frem af hukommelsen, og hans haender flytter sig til tangenter, han ikke havde nogen intention om at slå an. “Jeg forbigår fuldstaendig hjernen,” siger han. “Jeg bliver trukket af en kraft, jeg kun kan vaere taknemmelig for.” Jarrett husker isaer en koncert i München, hvor han følte, han helt var forsvundet ind i keyboardets høje toner. Hans kreative kunst, traenet gennem årtiers lytten og øvelse, kommer til udtryk, når han er mindst kontrolleret. “Det er et rummeligt sted, hvor jeg stoler på, at musikken vil komme,” siger han.
Kreative forbindelser
En hovedingrediens i kreativitet er evnen til at skabe forbindelser mellem tilsyndeladende forskellige koncepter. Picasso
var mester i at blande ting. Han formede et bavianansigt med sin søns legetøjsbiler og et tyrehoved med et gammelt cykelsaede og -styr. Forøget kommunikation mellem dele af hjernen kan måske gøre disse intuitive spring nemmere. Andrew Newberg, forskningsleder ved Marcus Institute of Integrative Health på Thomas Jefferson University and Hospital bruger en saerlig MRI-teknologi til at kortlaegge neurale forbindelser i hjernerne hos kreative mennesker. Hans deltagere, som kommer fra Kaufmans gruppe af store taenkere, tager en standardiseret test af kreativitet, hvor de skal finde på nye måder at bruge hverdagsting på, fx et baseballbat eller tandbørster.
Newberg vil sammenligne aktiviteten i hjernenetvaerket hos forsøgspersonerne med hjerneaktiviteten hos den gennemsnitlige befolkning for at finde ud af, hvor effektivt de forskellige dele
af deres hjerner samarbejder. Han har skannet naesten 40 testpersoner, og nu analyserer han data for at kortlaegge ligheder i grupperne samt potentielle forskelle på tvaers af beskaeftigelse. Er nogle områder af en komikers hjerne fx mere aktive end de samme hjerneområder hos en psykolog?
En foreløbig sammenligning af et “geni” – Newberg bruger ordet for at skelne mellem de to grupper af testpersoner – og en kontrolperson afslører en interessant forskel. På testpersonernes hjerneskanninger kan man se hvid substans blive oplyst af farverige streger. Billedet viser hjernebjaelken som en rød plet, der med 200 mio. nerver forbinder de to hjernehalvdele og sørger for forbindelsen mellem dem. “Jo mere rød farve du ser,” siger Newberg, “desto flere forbindelser er der.” Forskellen er tydelig: Det røde område i “geniets” hjerne er cirka dobbelt så bredt som det røde område hos kontrolpersonen.
Kreativitetens kompleksitet
“Resultatet indikerer, at der er mere kommunikation mellem venstre og højre hjernehalvdel, hvilket man måske kunne forvente hos meget kreative personer,” siger Newberg, idet han minder om, at studiet ikke er afsluttet.
Studier som dette af hjernen understreger, hvor kompleks kreativitet er. Heureka-øjeblikke er aldrig isolerede begivenheder. Den kreative proces er derimod en udvikling af tilegnelse, overvejelse og interne forbindelser. En af kreativitetens bedste egenskaber er dens evne til at forny sig og tillade det naeste digt eller den naeste matematiske teori at opstå. Fantasien aktiveres på ny. “Du kan ikke opbruge kreativiteten,” sagde poeten Maya Angelou. “Jo mere du bruger, desto mere får du.”
! vidste du, at ... Katsushika Hokusais traesnit Den store bølge ud for Kanagawa inspirerede til Claude Debussys musikalske komposition La Mer?