Heldige omstaendigheder
Hvordan rene tilfaeldigheder ved herkomst, i livet og i samtiden kan resultere i storslåede skaebner.
Vores grundvilkår som mennesker – hvor vi bliver født, hvornår vi bliver født, af hvem vi bliver født – er uforudsigelige, uden for kontrol og uforklarlige. Alligevel spiller disse gådefulde omstaendigheder en central rolle for vores skaebner, og det gaelder også for verdens mest fremtraedende personligheder.
Terence Tao, som af mange opfattes som en af de dygtigste inden for nutidens matematik, var heldig. Han blev født i Adelaide i Australien i 1975, og han udviste tidligt i livet en saerlig evne til at forstå sprog og tal. Han laerte sig selv at laese i en alder af to ved at se Sesame Street. I en alder af tre løste han matematiske gåder. Miraca Gross, som evaluerede Tao som barn, da hun var leder af det, der nu kaldes Gifted and Talented Children’s Association of South Australia, mindes hans bemaerkelsesvaerdige faerdigheder med udregninger: “Da han var knap fire, kunne han gange tocifrede tal med hinanden i hovedet, mens jeg, ‘testeren’, måtte bruge papir og blyant for at tjekke hans svar!”
Taos foraeldre, Billy og Grace, bemaerkede med det samme sønnens saerlige evner og skabte et miljø, hvor han kunne udvikle sig. De gav ham bøger, legetøj og spil, og de opmuntrede ham til at spille og laere selv – en øvelse, der ifølge faren stimulerede Taos
“Jeg vaennede mig gradvist til stilheden og mørket, der omgav mig, og jeg glemte, at det nogensinde havde vaeret anderledes, indtil hun kom – min laerer – og satte min sjael fri.”
—
helen keller
evne til at taenke nyt og løse vanskelige problemstillinger. Billy, som var laege, og Grace, der var laerer i matematik og fysik, fandt en grundskole, som sammen med foraeldrene skraeddersyede et uddannelsesforløb, som gav Tao undervisning på et niveau, der passede til hans helt saerlige evner. Da han var syv, blev Tao tilmeldt matematik på gymnasieniveau.
På den måde fik Tao undervisere og mentorer, der plejede og udfordrede hans tanker og evner. Da Tao i en alder af ni havde fået 760 ud af 800 i en standardiseret adgangsprøve, inviterede Julian Stanley, som grundlagde Johns Hopkins Center for Talented Youth, Tao og hans foraeldre på besøg. Mens de var i USA, rådførte foraeldrene sig med Stanley og andre eksperter om
Terrys videre uddannelse, og de besøgte forskellige universiteter. Da de kom tilbage til Australien, begyndte Tao at studere matematik og fysik på universitetsniveau i en alder af blot ti. I en alder af 13 var han fuldtidsstuderende på universitetet, og som 21-årig fik han sin ph.d. ved Princeton. Som 24-årig blev han fuldtidsansat som professor ved UCLA, hvor han stadig underviser den dag i dag. Taos talent for at løse problemer har haft en gennemgribende påvirkning på talrige grene af matematikken, herunder arbejdet med primtal. I 2006 vandt han den prestigiøse Fields-medalje, som ofte kaldes “Nobelprisen i matematik”. “Terry var heldig, at alt faldt på plads,” siger Billy, mens han reflekterer over sin søns karriere. “Hvis vores familie havde levet i et
vidste du, at ...
Terence Tao afviser idéen om genialitet, fordi han hellere vil fokusere på fortjenesten ved hårdt arbejde? “Man behøver ikke et magisk ‘geni-gen’ for at vaere god til matematik,” skriver han.