afslutning
Fra civilisationens vugge til det 21. århundrede har store taenkere aendret vores syn på os selv og det univers, vi bebor. Undervejs har deres monumentale bedrifter affødt spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt: Hvorfor bliver nogle mennesker genier? Hvordan definerer man genialitet? Hvis genialitet da overhovedet findes.
Spørgsmålene har ført til heftige diskussioner om hjernens funktion og menneskelig adfaerd. De har også ledt til spekulationer om, hvordan vi vurderer kunst, musik, litteratur, videnskab, medicin og teknologi. Med hvert gennembrud taenker vi: Hvem bliver den naeste Platon, Ada Lovelace, Gabriel García Márquez eller Ella Fitzgerald?
I dag er der mange mennesker og grupper, der har gjort det til deres mission at identificere og udvikle potentiale. Hvert år udlodder den kendte MacArthur Foundation femårsstipendier. Disse stipendier er på mange hundrede tusind kroner og gives til personer, der udviser ekstraordinaer kreativitet og stort potentiale inden for mange forskellige felter. Det kan vaere skuespilforfattere, musikere, forfattere, tegnere, fysikere, neurobiologer, advokater, socialhistorikere og filosoffer. Selvom stipendierne kaldes “genistipendier”, undgår organisationen selv at bruge ordet, fordi den hellere vil fokusere på de mange kvaliteter,
“Et barn, en laerer, en blyant og en bog kan aendre verden.”
—
malala yousafzai
modtagerne har. De tager chancer, og deres tanker overskrider graenser. Lederen af MacArthur Fellows Program, Cecilia Conrad, udtaler, at “deres arbejde giver os grund til at vaere optimistiske og inspirerer os alle.”
Andre lignende tiltag opstår også løbende. The Spirit of Ramanujan Math Talent Initiative, der blev lanceret af matematikprofessoren Ken Ono fra Emory University i 2016, arbejder for at støtte lovende, unge matematikere rundtom i verden.
Indsatsen begynder med en matematisk udfordring på internettet, som alle kan deltage i. Indtil videre har en 12-årig dreng fra Qatar og en pige i 10. klasse fra Baltimore fået priser. Deltagerne, som også kommer fra Kenya, Egypten, Indien og Kina, får desuden mulighed for bedre undervisning, hvilket også indebaerer adgang til store matematikkonferencer og at få personlig vejledning fra førende matematikere. Matematikken bør finde og pleje sine naeste problemløsere, siger Ono:
“Vi har brug for de revolutionaere taenkere.”
At identificere enkeltdelene – intelligens, kreativitet, hårdt arbejde og held – øger forståelsen af genialitet, selv hvis vi aldrig helt forstår begrebet. Det er muligt, at arbejdet med at forstå genialitetens årsag aldrig stopper. Ligesom universet vil genialitetens mysterier fortsat udfordre os. Nogle mener, at det er sådan, det bør vaere. “Jeg vil ikke vide alt,” sagde pianisten Keith Jarrett, da han blev spurgt, om han havde det fint med ikke at vide, hvilken effekt hans musik ville have.
“Hvis nogen tilbød mig svaret, ville jeg bede dem om at tie stille.”
Og måske er det bare sådan, at processen har en vaerdi i sig selv. De indsigter, som opstår undervejs – om hjernen, generne og tankerne – vaekker genialiteten i os alle.