Marie Curie
Marie Curie var opslugt af sin forskning i radioaktivitet – forskningen gennemtraengte ikke kun hendes sind, men også hendes krop. Hun blev født i Warszawa i Polen i 1867, og under navnet Maria Skłodowska flyttede hun i 20-årsalderen til Paris for at studere matematik og fysik ved Sorbonne-universitetet. Inden for få år smeltede Skłodowskas professionelle og personlige liv sammen, idet hun mødte fysikeren Pierre Curie, der tilbød hende en forskerstilling i sit laboratorium. Parrets passion for videnskab antaendte deres romantiske forhold. Efter deres bryllup i 1895 tog Marie og Pierre Curie på bryllupsrejse rundt i Frankrig.
Curie var reserveret og beskeden, og hun trivedes derfor godt med de mange timer, hun og hendes mand tilbragte i deres laboratorium. Her levede de ofte af tørt brød og kaffe. To år efter at den franske fysiker Antoine Henri Becquerel i 1896 havde opdaget radioaktivitet, kunne parret fortaelle, at de havde isoleret to yderst radioaktive stoffer: polonium (opkaldt efter Maries fødeland) og radium. Alle tre forskere blev i 1903 belønnet med Nobelprisen i fysik for deres banebrydende opdagelser, og opdagelserne ledte til nye former for behandling af kraeftpatienter og banede vejen for atomenergi.
Parrets samarbejde endte tragisk i 1906, da Pierre blev ramt af en hestevogn. Marie fortsatte arbejdet, og hun vandt som én af de få en Nobelpris nummer to – denne gang i kemi. “Jeg er blandt dem, der synes, at videnskab indeholder stor skønhed,” sagde hun. I 1934 døde hun af en blodsygdom, som formentlig skyldes stråling gennem flere årtier. I dag bliver Curies radioaktive notesbøger opbevaret i Bibliothèque Nationale de France i Paris.
overbevisning og at tilegne sig følgere i massevis. Gardner ser Mahatma Gandhi som den største interpersonelle nytaenker i nyere tid, og han skriver, at “Gandhi repraesenterer en person, hvis idéer og modige personlighed direkte påvirkede millioner af mennesker”.
Gandhi påvirkede i høj grad Martin Luther King jr., som fulgte hans ikkevoldelige tilgang til modstand. Kings intellektuelle styrke var ikke til at tage fejl af: Han sprang to klasser over i gymnasiet, og han dimitterede med klassens bedste karakter fra Crozer Theological Seminary i 1951. Lederskabet i bevaegelsen for civile rettigheder kraevede dog meget mere end akademisk smidighed.
Kings genialitet bundede i hans evne til at pirre mennesker gennem simple sandheder.
“Kaerlighed er ultimativt det eneste svar på menneskehedens problemer ... had er for stor en byrde at baere,” sagde han i talen “Where Do We Go From Here?” i 1967 i Atlanta.
Vi søger stadig efter svar
Sapfos “Ode til Afrodite”, Pythagoras’ laeresaetning, Katsushika Hokusais “Den store bølge ud for Kanagawa”, Beethovens 9. symfoni – ingen af disse vaerker ville eksistere uden det menneskelige intellekt. Men det
!
Vidste du, at ... Nelson Mandelas fødenavn var Rolihlahla, hvilket betyder “at hive grenen af et trae” eller “ballademager”?
skønne ved genialiteten er, at den trives på forskellig vis og i vidt forskellige sammenhaenge.
Georgia O’Keeffes malerier af blomster og landskaber i det sydvestlige USA udstråler visuel sanselighed og kunstnerisk talent. Hendes vaerktøj var malerpenslen – ikke blyanten. “Jeg fandt ud af, at jeg kunne sige ting med farver og former, jeg ikke kunne sige på andre måder – ting, jeg ikke havde ord for,” sagde hun. Omvendt så Flannery O’Connor ordet som sit staerkeste udtryksmiddel og sin kreative styrke. Da en elev spurgte hende, hvorfor hun skrev, svarede hun, “fordi jeg er god til det”.
Ambitionen om at forstå intelligens bruger i dag det 21. århundredes videnskabelige metoder, idet genetikken forsøger at afdaekke intelligensens biologiske rødder. I 2017 kunne forskere fortaelle, at de havde fundet 52 gener med indflydelse på intelligensen, da de havde studeret DNA og IQ-score fra knap 80.000 mennesker. “Denne nye viden giver os for første gang et indblik i de underliggende biologiske mekanismer bag intelligens,” sagde Danielle Posthuma, som er genetiker ved Vrije University i Amsterdam og stod bag forskningen. Fremtidens forskning vil lede efter andre gener – der er formentlig tusinder – og kortlaegge, hvordan generne helt praecist fungerer.
Biologiens forskning i intelligens er kompliceret og fører etiske spørgsmål med sig – som fx hvordan informationen måske vil blive brugt. Men selv som videnskaben udvikler sig, forbliver intelligensen et indviklet menneskeligt traek, der ikke formes udelukkende af arv eller af miljø – men af et sammenspil, der ikke kan forklares på en simpel måde. Selv ikke genier kan løse gåden om menneskelig intelligens, og de mener heller ikke, intelligens bør ophøjes til at vaere eneste årsag til succes. Intellekt kan ikke i sig selv revolutionere discipliner. “Fantasi er vigtigere end viden,” sagde Einstein engang til en journalist fra The Saturday Evening Post. “Viden er begraenset. Fantasi omslutter hele verden.”
!
Vidste du, at ...
Moder Teresa, født under navnet Agnes Gonxha Bojaxhiu i byen Skopje, Makedonien, i 1910, følte sit første kald til det religiøse liv, da hun var blot 12 år gammel?